Gevaldig opgradering af skisportssted
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/11/2014 - 01:00
Sport & hobby
Økonomisk saltvandsindsprøjtning på over tre millioner skal gøre populært udflugtsmål mere familievenligt.
Økonomisk saltvandsindsprøjtning på over tre millioner skal gøre populært udflugtsmål mere familievenligt.
Det skriver The Olive Press.
Europas mest sydligt placerede skisportsområde, Sierra Nevada, bliver mere familievenligt i den kommende skisæson.
Det sker i et samarbejde mellem selve skisportsstedet og Det Andalusiske Turistforbund.
Øget kapacitet
Helt konkret betyder investeringerne, at det bliver kortere kø ved lifterne.
Der bliver bygget tre helt nye lifte, mens to af de eksisterende bliver renoveret grundigt.
Stedets hjemmeside får også en grundig gennemgang frem til den nye sæson.
Klar til skiløbere
Økonomisk set har stedet også valgt at holde priserne lige så kolde som bjergluften. For fjerde år i træk vil priserne på liftkortene være de samme.
Så hvis du har lyst til at opleve suset ned af bjergsiden på Sierra Nevada, så er det bare med at komme af sted.
På Sierra Nevadas hjemmeside er der kommet direkte transmitteringer fra en række webcams, der ikke efterlader nogen tvivl om, hvorvidt der er rigeligt med sne på de andalusiske pister.
Se hvordan der ser ud på Sierra Nevada lige nu
I øjeblikket er 80 ud af 122 pister skiklar, og efterhånden som vinteren nærmer sig skal resten nok følge trop inden længe.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.