Giga-skib i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/09/2014 - 01:00
Rejser & oplevelser
Mastodonten 'Oasis of the Seas' tog afsked med Fort Lauderdale i Florida mandag, og det tager godt ti dage at krydse Atlanten og ankomme...
Mastodonten 'Oasis of the Seas' tog afsked med Fort Lauderdale i Florida mandag, og det tager godt ti dage at krydse Atlanten og ankomme til Málaga.
Èn pool af mange
Det er første gang ”Oasis of the Seas” retter snuden mod Europa. 6.300 passagerer og den 2.400 mand store besætning planlægger at ankomme til Málaga torsdag den 11. september klokken otte om morgenen. Den andalusiske havneby bliver luksuslinerens første stop på det europæiske kontinent.
Chefen for Málaga Havn, Paulino Plata, mener, at besøget er med til at sætte Málaga på kortet over verdens bedste krydstogts-havne.
Hvad med et spil golf?
Málaga på den anden ende
Men der er del på huskelisten, inden vi er klar til at tage imod giganten. Der er hensynet til de mange tusinde passagerers sikkerhed, paskontrol og diverse arrangementer i forbindelse med besøget.
Oasis of the Seas får andre krydstogtskibe til at ligne legetøj
Paskontrollen af de 6.300 besøgende skal ske så hurtigt og effektivt som muligt, så de mange passagerer og besætningsmedlemmer får tilstrækkeligt med tid til at bruge penge i Málaga, understreger Plata.
Paskontrollen skal gå stærkt så folk kan komme til at bruge penge
Også fra kommunalt hold har der været travlt i forbindelse med besøget. Der er udarbejdet en folder, som giver de mange krydstogts-rejsende forslag til, hvad de kan foretage sig i de otte timer, skibet er i havn.
Bare for at få en fonemmelse af størrelsen
Der bliver blandt andet flamenco-show på Plaza de la Constitución og på Calle Alcazabilla, mange restauranter serverer gratis smagsprøver på lokale produkter fra Málaga-området.
Lokalradioen flytter sin direkte transmission til den populære restaurant El Pimpi lige ved Picasso Museet.
Tag svævebanen, hvis du keder dig - men der er højt ned!
En ordentlig dame
“Oasis of the Seas” vejer 225.282 ton. Skibet måler 361 meter – det vil sige som tre fodboldbaner i forlængelse af hinanden.
Det er 60 meter højt, hvilket er 15 meter højere end kranerne på industrihavnen. Der er plads til 6.360 passagerer, som serviceres af 2.394 besætningsmedlemmer.
Der er naturligvis også en vandpark ombord
Og som om det ikke var en stor nok mundfuld, anløber et andet krydstogtskib sammen dag. Krydstogtskib fra rederiet Oceania Cruises medbringer dog ”kun” sølle 1.260 passagerer.
Konstruktionen af damen foregik i Finland og startede i november 2007. Havenes Oase stod færdig et år senere. I 2010 kom hendes søster 'Allure of the Seas' til verden.
Efter Málaga fortsætter ”Ocean of Seas” til Barcelona, som rederiet Royal Carribean har valgt som sin foretrukne europæiske base.
En anden "lille" pool
Kommentarer
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.