Glemte at købe vinder-lod
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 03/02/2012 - 11:40
Penge & Forbrug
DOH! For at bruge Homer Simpsons berømte udråb, når noget er rigtig, rigtig træls. Når man bliver klar over, at man har begået en ordentli...
DOH! For at bruge Homer Simpsons berømte udråb, når noget er rigtig, rigtig træls. Når man bliver klar over, at man har begået en ordentlig bummert. Sådan en rigtig grim en, hvor man måske lige glemmer noget, og dermed går glip af den store gevinst...
Filminstruktøren Costis Mitsotakis bor i den lille landsby Sodeto i Nordspanien, og han kan sparke sig selv et vist sted efter, at alle de øvrige indbyggere i byen – ca. 300 personer – har jublet i en hel måned. De vandt nemlig i El Gordo og kunne dermed dele førstepræmien i årets julelotteri på 123 millioner euro.
Lykkelige vindere
Alle husstande, der købte en andel i lotteriet, fik udbetalt mindst 100.000 euro.
Men én mand fik ikke købt en lodseddel, da en gruppe hjemmegående husmødre i foreningen 'Amas de Casa' var gået rundt fra dør til dør for at sælge lotterisedler til fem euro stykket.
Costis må have ærgret sig gul og blå, når han så hvordan folk festede i gaden
Sodetos 300 beboere og indbyggerne i 17 nærliggende landsbyer havde alle købt billetter med det samme vindernummer fra den lokale husmoderforening, med undtagelse af Mitsotakis, som en overgang var rigtig, rigtig ked af det. Forståeligt nok.
Heldigvis købte en af de nyrige naboer til Mitsotakis et stykke jord, som den uheldige filmmand havde haft til salg i lang tid, og dermed fik han også lidt gysser i kassen.
Der var bestemt noget at fejre
Sodeto er et lille samfund som hovedsagelig består af landmænd og bygningsarbejdere. Arbejdsløsheden har i det seneste år ligget på over 30 procent, men nu sidder hovedparten af de i alt 70 familier altså ret solidt i sadlen med en uventet formue på flere hundrede tusinde euro.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.