Gratis udstilling om H.C. Andersen
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 15/08/2012 - 10:36
Kunst & kultur Turisme
For 150 år siden rejste H.C. Andersen rundt i Spanien, og nu opføres endnu en udstilling om Andersens rejse.
For 150 år siden rejste H.C. Andersen rundt i Spanien, og nu opføres endnu en udstilling om Andersens rejse.
Efter Hans Christian Andersens rejse til Spanien udgav han sine memoirer fra rejsen i bogen ’I Spanien’ fra 1863, der fortæller om det store indtryk, som Spaniens kultur og natur gjorde på ham.
Statue i Málaga
På baggrund af hans memoirer har La Asociación Española de Amigos de Libro lavet en visuel og informativ udstilling om H.C. Andersens rejse. Udstillingen finder sted i Elche, som er et af de steder, hvor H.C. Andersen kom forbi.
Det er dog ikke det eneste sted, H.C. Andersen har sat sit præg. Han troner nemlig allerede frem på Plaza de la Marina i Málaga, hvor en bronzestatue af ham i naturlig størrelse er opført. Skulpturen af Hans Christian Andersen er skabt af kunstneren José María Córdoba og forestiller eventyrdigteren sidde afslappende på en bænk med sin rejsetaske, klar til at læse et eventyr.
Andersen skrev i sin bog ’I Spanien’ fra 1863, at i ingen af Spaniens byer har han følt sig så glad og så hyggeligt hjemme som i Málaga.
Gratis entré
Udover udstillingen om Andersens rejse er det også muligt at se udstillingen ’Liv og værk’, der er produceret af H.C. Andersen Museum i Odense, og som blandt andet indeholder nogle af den danske forfatters erindringer og breve.
Udstillingerne i Elche foregår fra 10. august til 30. september på Museo Arqueológico y de Historia de Elche, og indgangen er ganske gratis.
Kan måske også interessere dig
En svensk verdensstjerne i Madrid: Oplev Anders Zorn hos Fundación MAPFRE
Hvis du befinder dig i nærheden af den spanske hovedstad dette forår, er der en helt særlig kulturel oplevelse, der venter.
Almuñécar ruster sig til tysk invasion med strategisk satsning på kvalitet og natur
Almuñécar gør sig klar efter en succesfuld deltagelse på verdens største rejsemesse, ITB Berlin,
Magiske Menorca med lækkerier for krop og sjæl ... og mayonnaise!
Tag med til Mallorcas mere ukendte lillesøster.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















