Håbet der gik agurk

Selvfølgelig skal der være orden i et lands økonomi, ligesom der skal være det i en husholdning. Det nytter ikke, at indtægterne ikke dækker udgifterne. Med mindre der selvfølgelig er tale om et langvarigt forbrugsgode, som eksempelvis en bolig eller bil, hvor man må låne til købet.

Års uorden

Spanien og mange andre lande har gennem for mange år lånt til den daglige husholdning, og det er selvfølgelig forkert at leve over evne. Derfor er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt, at den nye regering kommer med besparelser af et betydeligt omfang.

Først i går afslørede regeringen finansloven for i år – tre måneder inde i finansåret. Hvorfor så sent? Premierminister Mariano Rajoy har blandt andet henvist til forhandlinger med EU, der skulle godkende Spaniens budget. Det er uden tvivl rigtigt.

Men sandt er det også, at man gerne ville holde noget skjult, indtil regionsvalgene i Andalusien og Asturien var overstået. Regeringspartiet, Partido Popular, frygtede uden tvivl, at de nye indgreb i borgernes pengepunge, ville mindske chancen for valgsejre.

Snydt

De store valgsejre udeblev alligevel. Utilfredsheden med den nye arbejdsmarkedsreform fordoblede vælgertilslutningen til det yderste venstre i Andalusien, og mismodet, over at ingen af de politiske partier kunne gøre det bedre, medførte en stigning på 10 procentpoint i antallet af sofavælgere.

Og så kom finansloven i går

Ny nedskæringer, nye afgifter og stramninger på en masse områder. Hele dagen i går kunne spanierne på tv følge med i, hvor meget deres realløn nu vil blive yderligere udhulet. Både efter skattestigninger i starten af året og de stigende priser på el og andet uundgåeligt forbrug.

23 procent af spanierne er arbejdsløse. Hos de unge under 30 år er det 50 procent. En stor del af dem har overhovedet ingen indtægt, og de, der stadigvæk har en tidsbegrænset understøttelse, bliver pillet af helt ind til benet.

Ikke mindst deres håb.

Bristet

Selv gamle indædte socialister stemte på Partido Popular i november sidste år i håbet om, at Rajoys og Partido Populars løfte om ”forandring” ville give dem arbejde.

Indtil videre har vi ikke set nogen epokegørende initiativer, der vil skabe den vækst, der er nødvendig for at reducere arbejdsløsheden. Jeg har i hvert tilfælde ikke mødt nogen, der kunne pege på tiltag, der for alvor skulle gøre det. Men regeringen påstår jo netop, at tiltagende både skal reducere underskuddet, men de skulle også være skruet sådan sammen, at de sætter gang i vækst og beskæftigelse.

Så lad os lige se på det...

Blandt finanslovens besparelser skæres der over 1,5 milliard euro ved at fjerne budgettet for beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. For eksempel incitamenter for virksomheder til at beskæftige unge ledige.

Afgifter og atter afgifter

De nye afgifter – herunder syv procent på el og fem procent på gas – vil forringe familiernes købekraft og være endnu en medvirkende faktor til en faldende indenlandsk efterspørgsel.

Afgifterne, når man køber ejendom, er også blevet sat op: nu ligger de på mellem otte og 10 procent af købesummen, og det er jo ”det helt rigtige” at gøre i en periode, hvor markedet er i bund og omsætningen af fast ejendom er den laveste i mange år.

Det virker som om, der sidder nogle regnearks-økonomer og jubler over, at en stigning på to procent giver så og så mange millioner i kassen. Uden at tænke over, at netop den stigning bevirker, at der nu bliver handlet endnu færre ejendomme.

Hvorfor ikke?

Næh, man burde fjerne hele afgiften i en periode på alle typer ejendomme. Ikke blot på dem, der står usolgte hen hos et byggeselskab, som der tidligere er gjort delvist tiltag på. Men på alle.

Det ville rykke – også for de spanske banker og andre boliglåns-givere, der sidder inde med nødlidende lån for milliarder af euro. Og hvor ville det være godt for deres kreditværdighed og derved Spaniens.

Kirken uberørt

Læs lige her: I finansloven er der nedskæringer på otte procent i forsvaret, 13 procent i sundhedssektoren, 15 procent i beskæftigelse og videreuddannelse, 20 procent i den grundliggende uddannelse (skoler etc.) og 35 procent i infrastruktur (veje, kloakering, lufthavne og andre anlæg).

Alt imens tusinder og atter tusinder bliver berørt af nedskæringerne og de manglende penge til at sætte gang i beskæftigelse, kan de katolske kirkepampere og Vatikanets pengekasse glæde sig over, at der ikke bliver skåret så meget som en cent i støtten til dem.

Der er lidt usikkerhed om tallene. Men fra en pålidelig kilde har jeg fået oplyst, at den spanske stats bidrag til den katolske kirke er ca. seks milliarder euro årligt. Derudover scorer kirken omkring 215 millioner euro via personskatterne.

Et andet tal viser, at hvis regeringen besluttede at pålægge den katolske kirke at betale ejendomsskat for alle kirker, klostre og så videre ville det give en indtægt på 5,534 milliarder euro.

Burde der pilles ved det? Ja, mon ikke! Det ville da kun være rimeligt, at kirken også deltog, når dens reelle tilskud ligger på over 40 procent af den samlede nedskæring på 27 milliarder euro?

Paven kan noget

Lederskab handler om at motivere, skabe fremdrift og lønsomhed. Det er den der med, at pisk ikke duer uden gulerod. Og at have en leder, der kan samle. Det lykkedes for Paven sidste år i august, da han samlede op mod en million unge fra hele verden i Madrid om en fælles religiøs sag med håb om fremtiden.

Det er hidtil ikke lykkes for Rajoy at samle noget som helst bortset fra hans eget parti.

Depression

Det værste er, at kun de færreste ser vejen ud af den spanske krise nu. Økonomer kan ikke få øje på noget, der kan kickstarte økonomien. Millionerne af arbejdsløse er gået i depression over den kulsorte udsigt til job. Og som om det ikke var skidt nok, kommer der nu en ny gruppe til:  alle de, der ved, at de nu også bliver arbejdsløse på grund af nedskæringerne og lempelser af reglerne ved fyring. Faktisk kan du ikke engang nu længere tillade dig at blive syg. Så kan chefen nemlig uden problemer fyre dig. Og her hjælper ikke engang en lægeerklæring!

Depressionen forplanter sig også til de unge under uddannelse, til dem der er uddannet og til dem, der skal træffe beslutning om, de skal eller ej.

50 procent unge arbejdsløse er et fuldstændig uacceptabelt tal, både nu og for Spaniens fremtid. 

Det er en ond cirkel, og det værste er, er nu er den såkaldte brain-drain gået i gang: hjernerne forlader Spanien og smutter til andre lande, hvor der er arbejde, god løn og ordentlige forhold. For... hvorfor i al verden skulle de blive?

I den forbindelse skal det i retfærdighedens navn siges, at man ikke kan klandre Rajoys regering for den situation – eller mange andre. Som det er blevet sagt mange gange: han overtog et land, som den socialistiske regering havde lagt i ruiner.

Har du en idé?

Hvad skal regeringen gøre for at sætte gang i væksten og beskæftigelsen? Nu handler det mere end nogensinde om at bidrage, være kreativ og nytænkende.

Sidder du med en tanke, så skriv den nedenunder som kommentar til denne klumme. Efterfølgende skal vi nok sørge for, at synspunkterne bliver givet videre og hørt de rigtige steder.

Jesus tager over

Finansloven kom den sidste hverdag, inden påskeugen begyndte. Og det er nok heller ikke helt tilfældigt. Specielt i Sydspanien er påsken, 'Semana Santa', årets største begivenhed, hvor man sørger over Jesus' korsfæstelse.

Men påsken giver sammenhold blandt mennesker og glæde, når man mødes til de mange processioner og det sociale liv på gader og caféer. I det stille sind kan man så bede til, at Jesus vil hjælpe de arbejdsløse ud af deres fortvivlede liv.

I Spanien i Dag Weekend, får du i morgen en artikel, der tager dig med rundt til mange begivenheder i flere dele af landet.

Glæde

Spanien kan glæde sig over, at landet igen i år er nr. 1 på danskernes top 10-liste over deres foretrukne rejsemål i påsken.

Spanien i Dag kan glæde sig over, at vi har fået så mange læsere i Danmark, der interesserer sig for spanske forhold, og at vi på den måde kan medvirke til at fastholde – eller øge – antallet af danske turister i Spanien hvert år.

Turismen er nemlig en af de letteste og hurtigste måder at skabe vækst på i Spanien, der har hele infrastrukturen og en meget professionel branche. Kapaciteten er enorm og kun fuldt udnyttet i månederne juli, august, september og under årets øvrige korte højsæsoner.

Idé?

Hvorfor ikke betale flyselskaberne et beløb, for hver udenlandsk turist de lander i Spanien? Systemet findes i forvejen, hvor de betaler en passagerafgift til lufthavnen. Fjern den, og giv dem lidt ekstra oveni.

Forestil dig reaktionen, hvis for eksempel Ryanair fik 4.000 euro pr. fyldt fly, der landede i Spanien...

Lad regnearks-økonomerne simulere, hvor stor omsætning og beskæftigelse det kan medføre i det spanske samfund.

Teamet bag Spanien i Dag og Radio Solymar ønsker en god weekend og påske.

Torben Wilkenschildt