Hækleri giver lidt tiltrængt skygge
Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 28/06/2022 - 10:08
Samfund og Politik
Farverige markiser skygger for solen.
Miljøafdelingen i Alhaurín de la Torre, Málaga, har for fjerde sommer i træk udsmykket centrum med et ret spektakulært og farverigt værk.
Og på de sociale medier hitter billeder af den geniale idé da også verden over.
Alhaurín de la Torre afbøder virkningerne af klimaændringerne med sine hæklede markiser af genbrug.
Temperaturerne her om sommeren får os til at søge skygge, når vi går ned ad gaderne. I Alhaurín de la Torre, Málaga, har man forsøgt at gøre den søgen lidt lettere med hæklede markiser i gaderne.
Arbejdet er udført af elever på hækleværkstedet, og her har man udelukkende brugt genbrugsmaterialer.
I år hænger de store, hæklede patchwork for første gang også i Calle Ermita, mens markisen i Calle Málaga er blevet hængt op for fjerde sommer i træk.
‘Tæppet’ i Calle Málaga består af de værker, der er blevet produceret i løbet af de seneste fire år. I alt dækker den et areal på cirka 500 kvadratmeter og en strækning på 60 meter mellem apoteket og Plaza del Conde.

Alhaurín de la Torre-flagene, Spanien og Andalusien, de fire årstider og andre originale motiver og kompositioner i mange farver og nuancer er nogle af temaerne.
Og i Calle Ermita finder man blandt mange andre hæklerier dedikeret til broderskaberne i Alhaurín, Málaga-provinsen, Ukraine og LGTBI-smafundet.
Her gives der skygge på strækningen mellem San Sebastián-pladsen og Santa Ana-pladsen.
Kan måske også interessere dig
Konkrete konsekvenser for det kommende spanske statsbudget
VIDEO: Nederlaget i Kongressen om målet for underskuddet på statsbudgettet er et alvorligt strategisk slag for Pedro Sánchez' regering.
Danske statsborgere involveret i kidnapning og drab i Málaga
VIDEO: Fem personer er anholdt i Spanien, mens fire er blevet sigtet i Danmark, hvoraf de to allerede er fængslet for lignende forhold.
Lille spejl på væggen der…
WEEKEND: Guds Bro er blevet indlemmet i fint selskab på liste over Spaniens smukkeste landsbyer.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















