Helt under huden til halv pris
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 07/09/2012 - 10:39
Rejser & oplevelser
Hele mennesker, indre organer og fosterets udvikling uge for uge. Udstillingen The Human Body har chokeret og fascineret besøgende verden over ...
Hele mennesker, indre organer og fosterets udvikling uge for uge. Udstillingen The Human Body har chokeret og fascineret besøgende verden over – i Frankrig blev den kontroversielle udstilling endda for stor en mundfuld og blev forbudt i 2010. Du kan stadig nå at få et kig i Marbella og endda til halv pris.
Få et sjældent kig helt ind under huden
På lig og kropsdele af rigtige mennesker er der anvendt en teknik af polymer imprægnering, udviklet af den tyske anatom Gunther von Hagens. En teknik, der bevarer vævet helt ned til celleniveau og fuldstændigt bremser nogen form for forrådnelse.
Venerne i kraniet
Siden midten af juni har nysgerrige kunnet se udstillingen af med de meget detaljerede menneskelige kropsdele og endda hele mennesker. Udstillingen rykker snart videre, men der er endnu en uge tilbage, og nu kan du endda slippe med halv pris.
Selv tåneglene er bevaret
Spanien i Dag tog en tur omkring Marbella torsdag aften til en oplevelse fyldt med gru, fascination og overraskelse – af og til krydret med let kvalme.
Lunger og hjerte - det minder næsten om en dykkertur
Det er anderledes for at sige det mildt, men det er dæleme interessant at se ned til mindste detalje, hvordan vi ser ud under huden. Men også meget rart, at det ikke er noget, vi skal gå og se på hver dag.
Her ser du alle musklerne - man får lidt ondt af at se på den
Udstillingen er åben indtil lørdag den 15. september, og her i den sidste periode har man halveret prisen, så en entrébillet nu koster otte euro – ni i weekenden.
En krop delt i tre på højkant
Her en hel krop delt i skiver - set fra fødderne
Og set fra hovedet
Mange af figurerne er udstillet i forskellige situationer og sportsgrene
Al hud en skrællet af undtagen bryn, læber og under næsen
Smugkig under huden
Hvis ikke, du har tid til at kigge forbi, kan du snyde lidt ved at se den her video. Den er godt nok fra Pennsylvania i USA og fra 2007, så nogle af "værkerne" er ikke med i Marbella, hvor du så til gengæld kan se andre - eksempelvis en dirrigent.
Det hele foregår i Palacio de Congresos de Marbella, Calle José Meliá 2, 29602 Marbella. Der er åbent fra 10 - 22.30, men entréen lukker kl. 21.30.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.