Halvdelen af Kystens hoteller lukker
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 18/11/2014 - 01:00
Rejser & oplevelser
TURISME: Hotelejere trygler myndigheder om løsning, så de ikke tvinges til at lukke denne vinter.
Omkring halvdelen af hotellerne på Costa del Sol bliver hvert år tvunget til at holde lukket i vintersæsonen. Det skriver Typically Spanish.
Der er turister nok – det er ikke det, der er problemet. Sådan lyder det fra Miguel Sánchez, manden der er ansvarlig for turisme i Andaluciens Forretningssammenslutning, CEA.
- Problemet er vores omkostninger, der er alt for høje. De, der er modige nok til at holde åbent i lavsæsonen, gør det velvidende, at de kommer til at tabe på det, siger han.
Hotelejerne ønsker indførelse af en øjeblikkelig skattelettelse, så de kan opfylde deres mangeårige ønske om en 12 måneders sæson.
Nogle myndigheder på Costa del Sol er allerede begyndt at handle. Rådhuset i Marbella og regionsmyndighederne i Málaga har reduceret deres IBI skatte-satser, men Miguel Sánchez advarer, at problemet er at nå at indgå en aftale med virksomheden. Processen tager simpelthen for lang tid.
Kom, lad os gøre det her:
Sammenslutningen af hotelejere på Costa del Sol har sammensat en liste, til at komme problemet til livs og kunne holde åbent året rundt:
Reducere lønomkostningerne
De mener, at bidraget til Seguridad Social er alt for høj og opfordrer til at bidraget reduceres i løbet af vinteren.
Forbrugstilskud
Opvarmning i løbet af vinteren er meget omkostningsfuldt for de store hoteller, og med den nuværende pris er det ikke værd at holde åbent. Derfor beder de om særlig tilskudsordning.
Reduktion af moms og andre afgifter
Hotelejere har ikke været imponeret af regeringens seneste krumspring blandt dem momsstigningen og højere lufthavnsskatter.
Reduktion af lokale skatter og satser
Dette er allerede trådt i kraft i Marbella og bør udvides.
Promovering
Strand, sol og drinks? Hotelejerne mener, at der er bedre måder at sælge Costa del Sol på og opfordrer til at området bliver solgt på sin forskelligartethed.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.