Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Handikappet voldtaget i ambulance

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/12/2013 - 11:26

Krimi og katastrofe


Seksuel udnyttelse af én, der ikke kan forsvare sig selv – det bliver nærmest ikke værre. Desperat mor anmeldte ambulancefører, efter at h...

Seksuel udnyttelse af én, der ikke kan forsvare sig selv – det bliver nærmest ikke værre. Desperat mor anmeldte ambulancefører, efter at hendes psykisk handikappede datter angiveligt blev voldtaget under ambulancetransport.

 

Den 30-årige psykisk syge kvinde var så chokeret efter voldtægten, at hun måtte retur med det samme til hospitalet og genindlægges. Ambulanceføreren er blevet anholdt og er mistænkt for at have voldtaget den 30-årige kvinde. Det skriver Elconfidencial.com

 

Voldtægten skete en sen aften, da den unge kvinde skulle køres hjem i en sygetransport efter indlæggelse på Costa del Sol-sygehuset i Marbella.

 

Parkerede og voldtog

Ifølge avisen er den anholdte ambulancechauffør, F.P, kendt af politiet i forvejen for vold og narkokriminalitet. Han forsøgte da også at stikke af, da han fik at vide, at han var blevet anmeldt.

 

Ifølge anklagen skete overgrebet i ambulancen, da patienten skulle køres hjem til sine forældres hus i San Pedro de Alcántara efter endt behandling på sygehuset. Det er derfor også moderen til den 30-årige, der har foretaget anmeldelsen på vegne af sin datter.

 

Under sygetransporten standsede chaufføren pludselig og parkerede ambulancen. Herefter forgreb han sig på den forsvarsløse kvinde i ambulancesengen.

 

Kvinden har været i behandling siden voldtægten, og ambulance-seng og sengetøj er sendt til retsmedicinske undersøgelser for at forsøge at finde beviser på overgrebet.

 

En helt almindelig fyr

Ambulanceførerens kolleger og sygehusets ledelse er dybt rystet over hændelsen. En af hans kolleger betegner manden som ”en helt normal fyr”.

 

- Vi er dybt rystet. Jeg har kørt pigen hjem efter flere behandlinger, og hun lider af 65 procent invaliditet, det er helt utroligt hvordan kan kunne finde på det, siger den anholdtes kollega.

 

Chaufføren er nu stillet for en dommer.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.