Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Har du fået fartbøde?

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 10/09/2013 - 11:35

Fly & trafik


Har du fået en fartbøde OG betalt den? Så er du måske blandt tusindvis, der er blevet straffet uberettiget. Og ny lov skruer bøderne endnu ...

Har du fået en fartbøde OG betalt den? Så er du måske blandt tusindvis, der er blevet straffet uberettiget. Og ny lov skruer bøderne endnu mere op og farten gelt i bund nogle steder.

 

Det skriver Thinkspain.com

 

En interesseorganisation sår nu tvivl om færdselspolitiets uddeling af fartbøder. Titusinder af bilister har fået bøder for at køre for stærkt, men beregningsgrundlaget er ikke korrekt, hævdere AEA – en af Spaniens ledende interesseorganisationer.

 

Foreningen for Spanske Motorejere, AEA, hævder, at DGT bruger en en forældet lov ved beregning af en overskridelse af hastighedsbegrænsninger og kræver, at der bliver grebet ind. I flere andre EU-lande er ukorrekte fartbøder blevet annulleret, hvis det har vist sig, at beregningerne har været forkerte.

 

Forældet beregning

Ifølge AEA benytter DGT sig af en bekendtgørelse, kendt som UNE 26444, som blev udarbejdet i 1992. Bekendtgørelsen giver nogle anvisninger på beregning af fejlmarginer, men det er til producenten af fartmålere.

 

Thinkspain skriver, at bekendtgørelsen trådte ud af kraft i 2006 på grund af alvorlige fejl ved beregning af marginaler i forbindelse med måling af hastighed. Der er nemlig tale om en gammel beregningsmodel, der er langt mere restriktiv end tilladt i henhold til de gældende spanske færdselsregler.

 

Faste fotofælder giver ifølge UNE 26444 en margin på tre kilometer i timen, hvilket betyder, at bilister på en motorvej med en hastighedsgrænse på 120 km/t først får en hilsen fra politiet, når de bliver taget med mere end 123 kilometer i timen, skriver Thinkspain.

 

Men det er slet ikke i orden, mener AEA.

 

Ifølge en ministeriel bekendtgørelse fra december 2006, som rent faktisk erstattede UNE 26444, blev den maksimale fejlmargin i henhold til beregninger af statiske fartkameraer sat op til fire kilometer i timen. Og endelig i 2010 blev fejl-margin-grænsen for faste fotofælder sat op til fem ved hastigheder på over 100 kilometer i timen.

 

For store bøder

Dermed har tusindvis af bilister rent faktisk været inden for ”tvivls-grænsen”, selv om de efterfølgende har modtaget og betalt en bøde.

 

AEA siger nu, at DGT siden 2010 er fortsat med at anvende UNE 26444-kriterier, hvilket betyder titusinder af bilister har fået uberettigede - eller for store bøder.

 

Der er flere fortilfælde i Europa, hvor forkert beregnede fartbøder er blevet droppet, herunder i Belgien, hvor en overtrædelse af færdselsreglerne ikke kan straffes, hvis bevismaterialet er baseret på en forældet lov.

 

I Spanien ligger bevisførelsen på bilisten, så politiet er ikke er forpligtet til at fremlægge dokumentation. Det er derimod bilisten, der skal bevise, at der ikke er sket en lovovertrædelse.

 

130 km/t eller 20 km/t

Og hvis du godt kan lide at hvile foden lidt for meget på speederen, er der måske endnu en god nyhed i støbeskeen. Den spanske regering vil nemlig hæve hastighedsbegrænsningen på landets betalingsmotorveje, hvor forholdene tillader det. Det skriver Spaniaavisen.no

 

Den øvre fartsgrænse bliver hævet fra 120 til 130 km/t. Bøden for at køre mellem 131 og 150 km/t vil være på 100 euro, mens den stiger til 300 euro ved en hastighed på mellem 161 og 180 km/t. Det vil koste 400 euro at køre mellem 181 og 190 km/t og endelig 600 ved mere end 191 km/t.

 

Det er også nyt, at der indføres ”stille-gader” med en maksimal hastighed på 20 km/t. Her koster det 100 euro, hvis du kører mellem 21 og 40 km/t, 300 euro at køre mellem 41 og 50km/t, 400 hvis du kører op til 60 km/t, 500 euro for en fart på mellem 61 og 70 km/t og endelig 600 euro, hvis du kører over 71 km/t.

 

Det koster fortsat også klip i kørekortet, hvis du ikke kan finde ud af at overholde reglerne.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.