Helt genialt!
Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 15/11/2012 - 10:54
Fly & trafik
At bestille en taxa på et andet sprog i et fremmed land til en ukendt adresse kan være noget af en udfordring. Men nu kan du klare det ved et ...
At bestille en taxa på et andet sprog i et fremmed land til en ukendt adresse kan være noget af en udfordring. Men nu kan du klare det ved et par tryk på mobilen – du behøver hverken kende telefonnummeret til taxaselskabet eller vide, hvor du selv står.
Ved hjælp af en gratis dansk applikation til iPhone og Android-mobiltelefoner kan du bestille en taxa, og den er nu endelig blevet udvidet til flere europæiske lande, deriblandt Spanien.
Taxaen finder dig
Det helt geniale er, at applikationen selv sørger for, at taxaen finder dig, også selv om du ikke kender adressen, hvor du befinder dig. Og det er helt slut med at lede efter nummeret til selskabet. Programmet har nemlig styr på begge dele, og bestillingen klares med et enkelt klik. App'en bruger telefonens GPS, og det er derfor, du ikke behøver at oplyse nogen adresse. Derefter sendes en vogn.
'Click a Taxi' er nu tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Spanien, Østrig, Storbritannien, Irland, Polen og Ukraine.
Undgå grimme overraskelser
Ifølge medstifter og kommunikationschef, Nikolaj Køster, er der brugt mange kræfter på at udvælge de forskellige taxiselskaber rundt om i verden, så brugerne kan regne med en ensartet service og undgår ubehagelige overraskelser undervejs. Udvælgelsen er foregået ved, at folkene bag app'en har ringet til nogle af de største hoteller rundt omkring i verden og spurgt, hvilke taxiselskaber de bruger, når deres gæster skal bruge en hyrevogn.
Click a Taxi startede som en dansk service for lidt over et år siden, og allerede en måned efter lanceringen modtog 'Click a Taxi' den nye danske forbruger-elektronikpris, Best of Beep.
Siden er der blevet tilføjet kapital fra blandt andet Tommy Ahlers, der var med til at stifte ZYB i 2006 som blev solgt til Vodafone to år senere for 50 mio. dollars. Hvis du synes, det lyder som en så god idé, at du vil være med, kan det stadig nås. Firmaet har nemlig netop annonceret endnu en fundingrunde på 8,5 mio. kr.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.