Helt utrolige stendysser og bjergformationer

Vi er i Antequera og El Torcal 58 km. nord for Málaga. Et historisk område med naturoplevelser ud over det sædvanlige og et bycentrum med tæt atmosfære blandt arkitektoniske perler.

Skrevet af Else Byskov – redigeret og sat op af redaktionen.

I Antequera finder man endnu noget af det gamle Spanien, med hvidkalkede huse, gamle facader, smalle gader med toppede brosten, og frem for alt en livsstil, der ligger så langt væk fra det hektiske Costa del Sol – at man har svært ved at tro, Antequera kun ligger en lille times times kørsel fra Málaga.

Antequera ligger på den vældige slette nord for bjerget La Sierra de la Chimenea

Byen ligger med 'ryggen' til bjergkæden og skuer ud over vidderne mod nord. Mange kender byen for dens uofficielle vartegn: Bjerget 'La Peña de Enamorados'

Antequera har en ideel beliggenhed som by ved korsvejene fra nord til syd (Granada-Sevilla) og øst til vest (Málaga-Córdoba). Af samme grund er der opført et nyt stort logistik-center og i nærheden findes også en AVE-station.

Flere tusind år tilbage

Her har da også ligget en by siden tidernes morgen – ja, allerede i Stenalderen var der en bosættelse her. Men det er fra Broncealderen, at byens mest berømte seværdigheder stammer: Los Dolmenes de Antequera (Antequeras stendysser).

Når man kører ind i Antequera fra øst, efter at have taget den første afkørsel mod byen fra motorvejen, så passerer man lige forbi de to største dysser. Her har man bygget et helt nyt arkæologisk center, og der er en fin parkeringsplads, så det er bare om at svinge ind til højre, så snart man ser skiltet med 'Conjunto Arqueológico de los Dolmenes de Antequera.'

Det nye center. I informationen får man udleveret en brochure, og kan se en fin video om stendysserne. Der er gratis adgang

Los Dolmenes

Stendysserne er så store, at man stadig undrer sig over, hvordan man for 4.500 år siden kunne få de tonstunge lofts-sten på plads.

Området omkring 'Los Dolmenes' er lige blevet shinet op, og med etableringen af informationscentret fremstår hele området i allerfineste stand. Faktisk har hele byen fået en ansigtsløftning, borgen er også blevet gennemrestaureret, så nu er det tid til at aflægge denne perle af en historisk by et besøg.

Når udflugten afsluttes med en lille vandretur i El Torcal, så kan man vist ikke forlange mere af en dags-udflugt, idet historie, monumenter, natur og skønhed her går op i en højere enhed.

Den største dysse hedder 'Menga'

Når man står inde i Menga kan man ikke undgå at blive overrasket over rummets størrelse og konstruktion. Rummet er 27,50 m. langt og 6 m. på det bredeste sted. Der er kæmpestore 'vægplader' på alle sider og i midten er der store monolitter, der bærer de enorme lofts-sten.

I sandhed et imponerende sted. Menga har sandsynligvis været brugt til ceremonier og måske begravelser, men hvad man egentlig lavede herinde er og bliver et mysterium.

Men ét er sikkert: Stendysserne er blevet bygget af mennesker med en høj kultur, hvilket også afspejles af den bronce-sol, der er fundet og som kan ses ved soluret inde på stendysse-området.

En af de ældste stendysser er 'El Romeral' i udkanten af byen

Den nyrestaurerede indgang til Viera-dyssen

El Dolmen de Viera ligger ved siden af Menga, og den er mindre og meget smallere. Her findes der et rum for enden, som muligvis blev brugt til begravelse, men som også kunne være et fødselsrum, sådan som man har set det i lignende stendysser i den keltiske kultur. Herinde fødte man sine børn behørigt hjulpet af 'medicinmænd.'

Der findes også en tredje dysse 'El Romeral', som ligger lidt udenfor byen. Den minder i sin konstruktion om Viera, men har et dobbelt kammer for enden.

De forelskedes tragedie

Det er alt sammen uhyre interessant, og mens man går rundt på dysse-området kan man ikke lade være med at lade sit blik indfange af den vældige klippeformation, der ligger mod øst: La Peña. Denne klippe ligner grangiveligt profilen af en mand, der ligger ned.

Han har både pande, næse og mund, så det er ikke svært at få øje på ”ansigtet.'

La Peña kaldes i folkemunde 'El Peñon de los Enamorados' – de forelskedes klippe”.

Legenden fortæller, at en ung kristen mand var blevet taget til fange under maurernes herredømme.

Han blev som slave ført til en rig maurisk familie, hvor han forelskede sig i datteren. Kærligheden var gengældt, men da den på ingen måde kunne accepteres af pigens familie, så de sig nødsaget til at flygte. På et tidspunkt søgte de tilflugt på toppen af klippen, men dér blev de overrasket af deres forfølgere. De så derfor ingen anden udvej end sammen at kaste sig i døden fra klippen.

Det er selvfølgeligt fristende at forsøge at bestige ”El Peñon” og det har jeg da også gjort.

Let er det nu ikke - der findes ikke nogen autoriseret sti derop

Jeg måtte derfor kravle under og over adskillige hegn og hen over flere græsgange, hvor der gik geder og får. Efter flere timers strabadser nåede jeg op på 'panden,' hvorfra der var en helt fantastisk udsigt. For at komme helt op måtte man kravle op ad ”næseryggen”, men den var så ujævn og bumset, at jeg opgav. Men en interessant bestigning var det.

McDonald i fåreklæder

På vej gennem byen op mod borgen

Efter besøget i Los Dolmenes gælder det byen og borgen.

Vi lader bilen stå og vandrer gennem byen op til borgen. Det er en tur på ca. 30 minutter, og den giver én et fint indtryk af denne charmerende by, hvor La Junta de Andalucía har investeret store summer på istandsættelse, så byen i dag nærmest fremstår som en nyslået mønt.

Byen har masser af liv, hyggelige restauranter og charmerende gader. Læg frem for alt mærke til bygningernes facader, der er nogle af de mest velbevarede, der er set i Sydspanien.

Kommunen har meget strikse regler for byfornyelse, hvilket blandt andet har betydet at både McDonald og Mercadona har måtte indramme deres facader efter de nye stramme regler.

På vej op til borgen passerer vi adskillige kirker og klostre, fine pladser og passager, så der er nok at beundre.

Et af de mange hyggelige torve, der findes i byen

Borgen stammer fra midten af 900 tallet, da den fik militær betydning som grænseborg mellem det kristne og det mauriske område

Den nyrestaurerede borg blev indviet af Manuel Chaves i 2008, og også her er der gratis adgang. Der er et interessant tårn, man kan kravle op i og et par borgrum, man kan bese. Udsigten oppe fra tårnet er naturligvis helt fantastisk.

Ved siden af borgen ligger kirken Colegiata Santa María på en nydelig plads, hvor der er fin udsigt og en hyggelig bar. Kirken er en slags museum, og igen er der gratis adgang.

Sten med millioner af år på bagen

Nu gælder det El Torcal, så vi går tilbage til bilen og kører ind i byen og følger skiltene mod El Torcal, som ligger ca. 15 km. udenfor byen.

Et utroligt naturfænomen

Også El Torcal har fået et nyt ansigt, idet der er bygget et ”Centro de Visitantes”, hvor man kan se flotte plancher om, hvordan dette specielle naturfænomen er opstået.

Engang i dinosaurernes tid (for ca. 150 millioner år siden) var det, der er i dag er El Torcal, havbund. Men under den alpine foldning (da Afrika ramlede ind i Europa) blev havbunden løftet og den har derefter i millioner af år været udsat for en kraftig erosion. Derved er de karakteristiske klippeformationer opstået, sådan at El Torcal i dag er et af de mest specielle naturfænomener på den iberiske halvø.

Sådan ligger nogle af stenene i el Torcal

Der findes to ruter igennem naturparken: den grønne på ca. 1,5 km og den gule på lidt over 3 km. Vi tager naturligvis den gule rute, som starter bagved centret og ad en velafmærket sti bliver vi ledt ud og ind mellem helt fantastiske klipper og plantevækst. Man skal kravle lidt ind imellem, så tag fornuftige sko på.

Turen er i sandhed en helt speciel oplevelse. Vi propper os med modne brombær, der i store mængder vokser mellem klipperne og slutter af med et besøg på 'El Mirador,' hvorfra vi kan se ned over Málaga og havet i det fjerne.

El Torcal i himmelsk aftenbelysning

Tusind tak til Else Byskov
 

Men hør lige her!

Du kan umuligt besøge Antequera uden at nyde den specielle bolle 'Mollete Antequerano.'

Bestil 'un mollete tostado (ristet) con ajo (hvidløg), aceite (olivenolie) y tomate (tomat) por separado.'

Skær hvidløget over på midten og riv det ovenpå bollens ristede overflader. Lav nogle fordybninger i overfladen med kniven og fordel derefter olivenolien (fordybningerne forhindrer olien i at løbe ud). Læg derefter de smadrede tomater – eller skiver heraf – ovenpå. Slut af med at krydre med salt. Wow!

Ja, men kommer jeg så ikke til at lugte af hvidløg? Hold nu op – sammen med lidt dejlig frugt er det verdens sundeste morgenmad!

God søndag og fremtid...

Torben Wilkenschildt