Hindbær "smittet" af agurke-syge
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 01/06/2011 - 11:40
Penge & Forbrug
Ikke bare spanske agurker vrages af de europæiske forbrugere. Også hindbær, kirsebær og meloner bliver mødt med et 'No Gracias' nå...
Ikke bare spanske agurker vrages af de europæiske forbrugere. Også hindbær, kirsebær og meloner bliver mødt med et 'No Gracias' når de når frem til importørerne i lande som Storbritannien, Holland, Tyskland og Østrig. Hvis de da overhovedet når frem.
Værst ramt er hindbær-eksporten fra Huelva Provinsen i det sydøstlige Spanien. Britiske importører har foreløbig afvist et parti på 50.000 kilo spiseklare hindbær, som nu står og rådner i en lagerhal i England.
Mafiametoder fra Nordeuropa presser Spanien
Landbrugsforeningen Asaja Huelva har anmeldt blokaderne, som, de mener, er styret af økonomiske interesser i importlandet. Flere sydspanske producenter hævder, at de har modtaget henvendelser fra importfirmaer og supermarkeder, som siger, at de vil annullere handlen, hvis ikke de får kraftige prisnedsættelser.
Og truslerne har allerede sat sine tydelige spor. Prisen for et kilo auberginer er foreløbig styrtdykket fra 41 cents til 17.
Ikke døde endnu...
Heller ikke i Almería Provinsen er der nogen forståelse for de europæiske importrestriktioner.
- Vi ville jo være døde for længst, hvis grøntsagerne havde været smittet med den livsfarlige bakterie, siger repræsentanter for landbrugsproducenterne i Almería.
Her vurderes tabet grundet den mistede eksport til at ligge på omkring 150 millioner euro. Eksporten er siden fredag faldet med op til 80 procent. 550 ansatte har mistet deres arbejde, siden nyheden om den farlige tarmbakterie kom frem for fem dage siden.
Kan måske også interessere dig
Gode råd til det store januarudsalg i de spanske butikker
Udsalget er skudt i gang, og forbrugerorganisation minder om, at kun priserne må blive mindre - ikke dine rettigheder.
Dramatiske scener på den spanske sydkyst
Narco-smuglere trodsede ″Stormen Marta.″
Spanien Rundt med Kate & Peter (9)
WEEKEND: Velkommen til niende del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De tager nu videre fra Sevilla.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.




















