Hold øje med giftige larver
Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 13/01/2022 - 10:00
Vejr og natur
NATUR: Det er en årligt tilbagevendende plage og starter som regel i januar, så pas på kæledyr, småbørn og dig selv.
Giftige larver kravler hvert år ned fra rederne i fyrretræerne i store dele af Spanien, og de udgør faktisk en fare for dig, dine børn og dine kæledyr.
Hvis du mistænker at være blevet ramt af larvernes giftige hår, skal du straks søge læge. Larverne udsender hårene som små pile, hvis de føler sig truet. Flere hunde mister tunger eller dør hvert år, og blot en kortvarig berøring er nok.
Man bør derfor holde sig langt væk fra larverne og helt undgå, at hunden går løs i områder med fyrretræer i perioden fra januar og frem til april - somme tider helt frem til maj.
Pas på: Her kan du møde den giftige larve
Pas på, hvor der er fyrretræer
Larverne har en karakteristisk form og bevæger sig i kolonner eller i procession – deraf navnet.
Larve-rede i grantræet
Kolonne- eller processionslarver går i gåsegang
Processions-larver findes i fyrreskove over alt i Spanien. Larverne kan give allergiske reaktioner hos mennesker, men udgør en særlig stor fare for hunde, katte og små børn, som kan blive alvorligt syge og i værste fald dø.
Processions-larver starter livet i træerne, hvor de spinder et stort, hvidt net i grenene.
Det kribler og krabler...
Når larverne er færdigudviklede, kommer de ud af puppen og er dækket med stikkende hår, som indeholder blærer med syre og giftstoffet Thaumetopoea. Dem kan larverne 'skyde' mod en eventuel fjende, hvis de føler sig truet, og modtageren kan efterfølgende opleve irritation i ører, øjne, næse, hals og på huden.
Søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du mistænker, at du er blevet udsat for larvegiften.
73 larver i kolonne - gør ikke, som kvinden her!
Man bør holde sig langt væk fra larverne og forhindre, at hunden løber frit omkring i fyrreskove på denne årstid - særligt hvis du går rundt i et område, du ikke er kendt i.
Hvis der er reder i nærheden af dit hjem, kan du beskære træerne og brænde rederne for på den måde forhindre udklækning af larver. Nogle sprøjter reden med hårlak, inden man går i gang med at fjerne dem, for på den måde at holde på hårene.
Du kan også sprøjte rederne med insektgift.
Hvert enkelt hår er en lille giftpil
Støder du på denne her, skal du ikke begynde at røre ved den
Hola! Sådan ender larven med at se ud
De høje vintertemperaturer og minimal nedbørsmængde har gennem det seneste årti ændret larvernes livscyklus. Tidligere kom larverne først komme ned på jorden i løbet af april og maj, men i dag kommer larverne altså ned på jorden langt tidligere.
I denne form er den ufarlig
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.