Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Hollywood elsker Spanien

Skrevet af , ons, 25/06/2014 - 01:00

Samfund og Politik


Stjernestøvet regner ned over Spanien. Film- og produktionsselskaber er vilde efter at få lov til at optage i det spanske, hvor de nærmest ka...

Stjernestøvet regner ned over Spanien. Film- og produktionsselskaber er vilde efter at få lov til at optage i det spanske, hvor de nærmest kan finde alt slags natur og terræn til de episke filmscener.

 

Den amerikanske stjerneinstruktør, Ridley Scott, valgte Fuerteventura. Hitserien Game of Thrones med blandt andet danske Nikolaj Coster-Waldau i en af hoverollerne skal filme næste sæson i Andalusien og seneste nyt er, at Liam Neeson kommer til Murcia for at optage filmen 'Taken 3'. Der er bestemt ikke mangel på store filmprojekter.

 

I forbindelse med optagelserne til Liam Neeson-filmen bliver en hovedvej spærret af i tre dage. Det drejer sig om RM-E22-vejen mellem Cartagena og Isla Plana og La Azohía.

 

Liam Neeson er nok mest kendt for sin hovedrolle i Schindlers Liste

 

Kanarieøerne er nummer et

De Kanariske Øer er især et El Dorado for Hollywood. 13 nye film og tv-projekter er færdiggjort eller på vej til øgruppen - blandt andre en film med den populære spanske skuespiller Penélope Cruz.

 

På Kanarieøerne er der særlige skattefordele at hente for producerne. Skattefordele, som var med til at kapre Ridley Scott-filmen, Ridley Scott valgte at filme den bibelske film Exodus på Fuerteventura, som ikke er udkommet endnu, på Kanarieøerne,

 

Exodus handler om Moses, der leder slaverne ud af Israel - med Christian Bale i rollen som Moses.

 

Den kommende film Exodus er optaget på Fuerteventura

 

Kan tiltrække endnu flere film

I det seneste årti har Spanien mistet 80 procent af de potentielle filmproduktioner, fordi landet ikke har haft skattefordele til produktionsselskaberne, som andre europæiske lande.

 

- Jeg kan ikke se nogen god grund til, hvorfor regeringen ikke skulle investere i det her. En filmproduktion er en meget signifikant indtægtskilde, siger Carlos Rosado, præsident for Den Spanske Filmkommision, til El País.

 

Succes-serien Game of Thrones vil give Andalusien en profit på næsten 100 millioner euro og projektet vil skabe omkring 900 permanente job og 5.000 midlertidige job, mener Rosado.

 

Den Spanske Filmkommisionen har anmodt regeringen om at indføre den franske model for filmproduktioner.

 

- Det er en simpel model. 30 procent af den betalte skat bliver returneret til producerne, som filmer der, på den betingelse at de hyrer franske firmaer, filmer i mindst en uge, og investerer mellem 1 million og 20 millioner euro, siger Rosado.

 

Wrath of the Titans blev også filmet på Kanarieøerne

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.