Hostede i 24 år

I serien om læsernes meninger om det spanske og danske sygehusvæsen beretter Jette Bjerring Sonneby her om sine oplevelser:

- Jeg kan kun sige BRAVO om mine oplevelser og Hospital Costa del Sol.

Jeg har haft en slem hoste siden 1980, hvor jeg blev beordret til stærke pectyl-dråber. Det gift tog jeg i rigtigt mange år, indtil jeg følte, at NU var det nok!

Alle læger i Danmark - min egen og specialister - påstod, at det var bihulebetændelse. Så jeg fik suget og pustet en masse i mange år - og ja, så kaldte de det for astma. Dertil en masse spray i forskellige farver, men hosten fortsatte.

Nej til billig operation

Januar år 2002 tog jeg på ferie her til Spanien. Det gik helt galt på vej i flyvet. Det var som om, mine øjne blev presset ud, og jeg brummede af smerter ved landingen.

Min ven sendte mig hen for at blive scannet, og derefter tog han mig med til specialist Doctor Povedano. Scannings-resultatet viste, at jeg havde hovedet fyldt med polypper. Det ville være muligt at fjerne dem på en uge, og det ville dengang koste 21.000 kr.

Jeg kontaktede rejseforsikringen, der forhandlede med sygesikringen i Danmark. Men nej, man ville ikke slippe mig. For Riget, hvor jeg havde gået til undersøgelse, ville beholde mig, så det endte med at jeg kom hjem og måtte starte forfra.

Riget ville ikke bruge mine scanningsbilleder fra Spanien. Nye blev taget i marts, jeg skulle vente tre uger på at få dem udleveret og blev opereret den 7. september 2002. Det kostede 42.000 kr.

Indlæggelse

Jeg rejste tilbage til Spanien og var den 25. september til kontrol hos Dr. Povedano, der sagde, at det var et udmærket arbejde, men ikke helt ok.

Hosten fortsatte, og jeg tænkte, at jeg hellere måtte have en privatforsikring. Derefter gik tiden med forkert medicinering: cortison og diverse spray. Alle - også Helicopteros Sanitarios - skrev recepter ud.

Efter indlæggelse på USB-Hospitalet i Marbella i februar 2010 med ovennævnte behandling og dårlig behandling fra min nu meget dyre privatforsikring, opsagde jeg forsikringen og kom ind i det spanske offentlige system.

Ny læge, nye cortison-tabler, nye spray og pusten og trutten i lumgemaskiner igen og igen. Men intet hjalp.

Årerne går og jeg har haft det ad pommern til. Måtte melde mig ind i Helikopterservicen igen i november 2012, da jeg ikke kunne få luft. De kom og gav mig ilt, cortison-tabletter og spray. Jeg måtte tage til San Pedro og få luft/ilt hver dag i syv dage samt indsprøjtninger med binyrebarkhormon, cortison og andet shit.

Fantastisk doktomand

Sidste forår havde jeg det bare så dårligt, jeg næsten ikke kunne gå tur med mine hunde, og orkede ikke at være selskabelig. Jeg ville bare sove, hvis ellers det kunne lade sig gøre.

Endelige sidste år i maj sendte min læge mig til Hospital Costa del Sol. Jubiii! Endelig til en lungespecialist. Jeg havde taget hele posen med de forskellige piller og spray med og rullede alt sammen ud på lægens skrivebord.

Denne fantastiske doktormand sagde: ”Jamen Jette, du har IKKE astma…”

Nye prøver og tests

Jeg blev nu sendt til specialist i øre-næse-hals-sygdomme, kontrol for mavesyre, pusten og trutten i maskiner, nye blodprøver og endelig en MRC-scanning i september 2013.

Ny konsultation hos den fantastiske doktormand den 2. december 2013. Han meddelte dog, at de stadigvæk ikke havde fundet ud af, hvorfor jeg hostede. Derfor skulle jeg nu have foretaget en broncoscopi.

Den fandt sted den 8. januar 2014. Jeg var godt nervøs, da jeg ikke rigtig vidste, hvad det var. En dejlig veninde ledsagede mig, og det hele gik fint og roligt – selvom det tog sin tid.

Resultatet blev, at jeg skulle tage en ny hostesaft og piller mod mavesyre, inden jeg gik i seng.

Det hjalp!

Hostesaften hjalp lynhurtigt; en slurk hver aften og jeg hoster ikke mere for første gang siden 1980. Det er i sig selv så befriende og roligt for min krop.

Ny samtale med doktormanden den 20. januar 2014. Lungeprøverne er sammen med de andre prøver blevet sendt på laboratoriet og skal nu dyrkes i to måneder. Det siges, at mit luftrør er forsnævret, så derfor bliver jeg meget hurtigt forpustet. Nu får jeg en slags spray to gange dagligt, min hostesaft og de dersens mavesyrepiller.

Jeg er bare så glad!

Jeg skal til undersøgelser den 8. april og til ny scanning den 2. maj og til slutsamtale med doktormanden den 12. maj.

Jeg er altid blevet spurgt om, hvor meget jeg har røget eller ryger. Svaret er 'ingenting', men jeg var i 1999 igennem en sodskade, så måske har den gjort noget.

Et smil hjælper

Nu venter jeg på at høre, hvad de har fundet ud af. Men jeg stønner og puster ikke mere, og jeg hoster slet ikke mere. Den hostesaft har reddet mig…

Forøvrigt kender jeg mange som er utilfredse med det offentlige spanske system. Men altså, modtagelsen kommer jo an på så meget – også hvor venlige vi selv er.

Det er jo ikke altid, at tiderne passer, men det kan være en oplevelse i sig selv, og jeg har tid nok!

Og jeg vil hellere behandles her end i Danmark!”

Tak til Jette Bjerring Sonneby

Tidligere beretninger om sygehusvæsenet

Winnies smerte-helvede

Lodret uenig i danskers kritik

Endnu en dansker uenig med Winnie

Lørdagsklumme 1. marts 2014

Fuld af beundring

Omgående ballon-udvidelse

Nyt hjerte på to dage

Tak for indlæggene

På Spanien i Dag er vi meget glade for de mange indlæg. Specielt fordi vi ved, at de på den ene eller anden måde kan være en hjælp til andre. Og så gør det jo heller ikke noget med lidt debat – bare det foregår i en god og respektfuld tone.

Husk også at bruge den under besøg på sygehusene...

Har du erfaringer med det spanske sundhedssystem – gode eller dårlige – må du meget gerne skrive til redaktionen og fortælle om dem.

Alle henvendelser behandles anonymt, med mindre vi efterfølgende aftaler andet.