Hovedløst lig fra Fuengirola er aldrig identificeret
Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 19/09/2025 - 07:23
Ulykke
Halshugget mand er blevet begravet uden navn.
I det tidlige forår gjorde en tilfældig mand et uhyggeligt fund på stranden i Fuengirola, Málaga.
Klokken 20:40 onsdag den 5. marts ringede manden til alarmcentralen og fortalte, at han havde fundet et lig, mens han gik en tur på stranden. Han fortalte videre, at det var en mand, der lå på maven i sandet.
Alarmcentralen sendte både lokal- og nationalpoliti til stedet, som aktiverede den juridiske protokol for fjernelse af liget og igangsatte så efterforskningen.
Liget havde ikke noget hoved, var iført neopren i god kvalitet og var i forrådnet tilstand.
Politiet gik i gang med at forsøge at få identificeret manden, men nu - et halvt år senere - har man givet op. Det har ganske enkelt ikke været muligt at fastslå mandens identitet, ligesom man heller ikke har kunnet fastslå omstændighederne omkring hændelsen og afklare, hvorfor liget var halshugget.
Det har dog været teorier om, at liget kunne være en surfer grundet våddragten, men intet er blevet bevist.
Uanset, hvilket drama der førte til mandens død, er der nu sat et punktum i sagen.
Det halshuggede lig er nemlig blevet begravet, og da alle forsøg på at fastslå hans identitet har været forgæves, er han blevet stedt til hvile uden navn, uden historie og uden at nogen kan sørge over ham.
Kan måske også interessere dig
Så er den gal igen: Fire personer døde i populær naturpool på kanarieø
VIDEO: Turister ignorerer igen og igen tydelige advarsler og afspærringer. Én person savnes fortsat.
Magien lander i de spanske lufthavne
VIDEO: Den populære spanske duo Estopa har slået sig sammen med lufthavnsoperatøren Aena for at sprede ekstra julestemning i år.
Åh herre gud da, så hyggeligt!
Bogstaveligt talt en halv-skjult perle.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















