Husk solcreme i påsken
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 18/04/2014 - 11:10
Vejr og natur
Sol og tørt vejr til Middelhavskysterne i påsken, men påskeoptogene kan dog være i fare flere steder på grund af regn og torden. Det er dog...
Sol og tørt vejr til Middelhavskysterne i påsken, men påskeoptogene kan dog være i fare flere steder på grund af regn og torden. Det er dog mest de nordlige egne, hvor folk skal have paraplyen frem.
Middelhavskysterne får mest tørt vejr, og på Costa Blanca er den helt gal. Her taler man nu om den værste tørke i årtier.
I dag bliver det solrigt i det meste af landet, men i løbet af dagen trænger kold luft fra Atlanterhavet ind fra vest, og det sender temperaturerne ned – især i Nord, Midt og Vestspanien.
Regn og torden?
Der kommer efterhånden let regn og torden i de nordvestlige egne, mens østkysten får op mod 27 graders varme og tørt vejr.
Lørdag falder temperaturene yderligere, og der er udsigt til regn i hele landet, dog mindst i de østlige og sydlige regioner som Valencia, Murcia og Andalusien, samt på Balearerne og De Kanariske Øer.
Dermed falder temperaturen til et niveau, der er mere ”forårsagtig” end ”sommeragtig”, efter en del dage med 30 graders varme flere steder.
Alvorlig tørke
Costa Blanca ville have godt af en ordentlig tordenbyge, da kysten er udsat for den værste tørke i mange år. Her er der stort set ikke faldet en dråbe siden nytår.
Ifølge det lokale dagblad, Las Provincias, er der mange sammenfald mellem den forfærdelige tørke i 1914, og den der hærger området i år.
Også den gang var der tale om usædvanlige meteologiske forhold, som gjorde at hele Østkysten lå tørlagt i et helt år, mens de nordvestlige egne fik masser af regn.
Madrid, solrigt, 11 – 27 grader, Barcelona, letskyet, 12 – 21, Valencia, letskyet, 14 – 25, og Málaga, solrigt, 17 – 26 grader.
I dag
.jpg)
Vejr i Spanien, fredag kl. 15:00
Kan måske også interessere dig
Smæk for skillingen - Dronning i strålende humør - Ukendte lufthavne for din sikkerhed
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Sommerferien i Spanien presser familierne og åbner døren for digitale fælder
Når skoleklokken ringer ud: Den spanske sommerferie er næsten dobbelt så lang som den danske.
Er der noget så hyggeligt som at blive inviteret på en overraskelsestur?
Nu har vi dokumentationen: Alle veje fører til Rom.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.


















