Hvordan var og bliver økonomien?

Sidste år på denne tid spurgte Spanien i Dag Jørgen Nellemose, om han ikke kunne give sit 'indspark' til, hvorledes han vurderede den finansielle situation for det dengang nye år. Hans hovedbudskab var en stærk bekymring for 2011.

Læs nærmere om Jørgen Nellemose nederst i artiklen.

Nu har vi spurgt igen, og her får du Jørgen Nellemose tilbageblik på 2011 og hans vurdering af udviklingen i 2012:

Hvordan er det gået?

Desværre har det vist sig, at min bekymring ikke var ubegrundet. 2011 har været et år, som jeg aldrig før har oplevet i min tid.

Fra at være bankerne, som på stribe måtte lade livet eller fusionere, blev 2011 det år, hvor flere stater ikke bare var konkurstruet, men måtte have betydelige midler tilført fra den øvrige verden for at overleve.

Ligeglade med andres ulykke

At de finansielle investorer ikke har nogen hæmninger, eller begrænsninger, når det handler om tjene penge, vidner en artikel om for nylig i Berlingske Tidende, hvor der omtales en kreds af spekulanter, som har udtænkt en plan om at løbe storm på Danske Bank og vælte den. Følgen af dette skulle ifølge planen være, at Danmark ville gå konkurs, da en redning af Danske Bank ville være en for stor mundfuld for den danske regering. Fællesnævneren for disse spekulanter, som har adgang til store formuer er, at de med deres planer kan tjene penge både på nedgang og opgang eller for den sags skyld – andres ulykke.

Om euroen

At Euroen teoretisk var truet i 2011 som fælles valuta var ikke længere en teori, men en reel risiko, som man begyndte at tage højde for.

Følgen ser ud til at blive en federal økonomisk styring fra EU med håndfaste krav til de enkelte lande, som i forvejen er presset med stor arbejdsløshed, om at gennemføre voldsomme besparelser og reformer for at få styr på de offentlige udgifter. Nogle krav, som gør virkelig ondt i de allerede værst ramte lande.

Når også til Kina

Problemerne, der startede som en boligboble i USA, og senere i EU er nu global på grund af de økonomisk forbundene kar. Ingen går ramt forbi, selvom fjernøsten endnu ikke er ramt med den fulde kraft af den økonomiske tsunami-bølge.

Vækst-lokomotivet, Kina, kører sin egen cyklus, men bliver ramt af den samme nedgang, som i vesten og har, som vi også kender i vesten, en boligboble under udvikling – altså det, der startede finanskrisen i vesten.
Selvom boligboblen er den onde starter på finanskrisen i visse lande, rammer krisen globalt, da en naturlig følge er mindre købeevne og dermed mindre vækst.

Kasino og varm luft

At det er gået så galt skyldes, efter min bedste mening finanssektoren, som startede både boligboblen og vækstboblen i den vestlige verden. Dernæst udviklede sektoren sig som et rent kasino, hvor det blev spillet om varm luft med alle mulig finansielle instrumenter, som ikke efterlader fantasien noget tilbage at mangle. Samtidig var der uhørt grådighed inden for den ledende del af sektoren, som ikke er set tidligere, hvor man begunstigede sig selv personligt i bestræbelserne på at skabe mere og mere vækst.

Virksomheder uden lånemuligheder

Efter det finansielle sammenbrud, som så småt startede i 2007, og som i 2008 udviklede sig til en verdensomspændende finanskrise, blev virkningen et næsten stop i udlån, som er kommet til at ramme også gode og veldrevne virksomheder.

Iværksættere blev afskåret fra at få en bankforbindelse og dermed den nødvendige finansiering. Selv i dag er det forbundet med store vanskeligheder både at blive kunde for ikke at tale om vanskelighederne ved at skifte bank. I de 'gode gamle tider' kunne alle få lån til hvad som helst – som oftest på sit glatte ansigt.

På trods af historiske lave markedsrenter, hvor indskydere næsten ingen renter får for deres indskud, fritager det ikke banksektoren for til stadighed at hæve udlånsrenterne samtidig med, de opfinder nye gebyrer. En nylig forespørgsel til én af hovedbankerne i Danmark afslørede udlånsrente på mere en 15 procent.

Gidsler hos Finansiel Stabilitet

Dertil kommer en stor gruppe af danskere, som er fastlåst hos Finansiel Stabilitet efter en række banker er gået konkurs. De har omkostninger, der er noget større for at tvinge kunderne til at finde anden bankforbindelse i et marked, hvor bankerne afværgende har armene oppe.

Svigter kunderne

Banksektoren er gennem astronomiske bankpakker ydet hjælp af staterne for at overleve, men har alligevel ikke opfyldt sin forpligtigelse til at servicere erhvervssektoren og private menneskers økonomi. Det var en naturlig forudsætning for at redde bankerne ud af deres uansvarlige bankdrift, som er baggrunden for krisen. Den passive bankdrift har allerede givet mange konkurser – ikke alle med rette.

Sammenfattende har det betydet, at verdensøkonomien i store områder er tæt på nulvækst, og dermed har krisen bredt sig til de enkelte stater.

Lysglimt for 2012

Der ligger derfor år foran os med kraftige hestekurer, før der igen kan komme positiv vækst. På den anden side, kan det måske anes, at de værste overraskelser er set, så sammenfattende er jeg ikke så bekymret for 2012, som for 2011, da vi nu kan se, hvad vej vi skal.

Jørgen Nellemose

Om Jørgen Nellemose

En privatperson og nær ven til Radio Solymar og Spanien i Dag. Gennem en årrække har han kommenteret udviklingen på de finansielle markeder, som han selv har opereret på, og om skattemæssige forhold i både Danmark og Spanien.

Gennem mange år har vi oplevet de såkaldte eksperters investeringsråd til privatpersoner i blandt andet Spanien, som i mange tilfælde ikke har været formueforøgende for mange privatpersoner.

Jørgen Nellemose er helt uafhængig og derfor fri til at sige netop det, som han mener.