Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

I fare for nedrivning

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/08/2012 - 12:05

Penge & Forbrug Samfund og Politik


Byrådsmedlem Luis Planas, der står for landbrug, fiskeri og miljø, har siden det sidste regionale valg talt omkring 700 sager vedrørende ulo...

Byrådsmedlem Luis Planas, der står for landbrug, fiskeri og miljø, har siden det sidste regionale valg talt omkring 700 sager vedrørende ulovlige ejendomme i regionen, der nu har nået domstolene.

 

Luis Planas siger, at en stor del af dem er nedrivningstruede, men at processen kan tage otte til 10 år. Mellem 2005 og 2012 har den andalusiske regering nedrevet 43 illegale ejendomme.

 

Der er også tilfælde, hvor ejerne af ejendommene, der står til nedrivning, erklærer sig insolvente til at klare omkostningerne ved en nedrivning. Nogle af de sager har været udsat siden 2007, eftersom rådhusene siger, at de heller ikke har penge til at få det gjort. Anklagemyndigheden kritiserer generelt manglen på samarbejde fra rådhusene, når det kommer til nedrivningerne.

 

Alvorligt at være ulovlig

Et eksempel fra i El País viser, at det er alvorligt at bygge ulovligt. Domstolen i Sevilla har dømt et par, der havde bygget et 25 kvadratmeter illegalt hus på en 35 kvadratmeter betonsokkel på et område, hvor man ikke må bygge, til fire måneder i fængsel samt en bøde på 240 euro.

 

Hvis man dog har en ren straffeattest inden for de seneste to år, bliver fængselsstraffen betinget.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.