I morgen starter La Vuelta. Jonas Vingegaard er klar som favorit

Af de 3.151 km i ruten inkluderer det spanske etapeløb over 300 km. i stigninger med 10 bjergafslutninger.

Løbet starter i morgen og varer frem til den 14. september.

Vuelta Ciclista a España 2025 vil starte lørdag den 23. august i italienske Torino for første gang i sin historie. Organisationen har valgt en turistisk rute for cykelrytterne, så de får en chance for at nyde et unikt landskab, før de kaster sig ud i torturen, der venter dem: bjerge og flere bjerge. Det er, hvad der kendetegner ruten for den spanske etapeløbs 90. udgave.

Video med etaperne

Etaperne

Kort over etaperne

Resumé over ruten

To korte enkeltstarter, som ikke er afgørende, men som kan skabe forskelle, og masser af bjerge. De 21 etaper over 23 dage - med to hviledage - akkumulerer i alt 3.151 kilometer mellem Torino og Madrid. Blandt etaperne er 15 kategoriseret som medium bjerg eller bjerg, med ti af dem, der slutter på en top.

Hvis man lægger km'erne i stigning sammen, kommer man frem til et ikke ubetydeligt antal - mellem 300 og 400 km. - med en samlet stigning på 54 km. Alene Angliru-etapen akkumulerer 4.100 højdemeter - og den mytiske bjergpas er 12,5 km. opad - mens etapen til Bola del Mundo skiller sig ud med 4.226 højdemeter og 41 km. samlet stigning.

Enkeltstarterne er relativt korte, 24 km. i Figueres (etape 5) og 27 km. i Valladolid (18). Den første er for hold, og den anden er individuel. Det forventes ikke, at de vil være afgørende for den samlede stilling, men de kan skabe forskelle mellem de højst placerede.

Derfor, hvis der er noget, der kan være afgørende for den samlede stilling i La Vuelta 2025, så er det bjergene og hvordan de er fordelt over de tre uger med konkurrence. Starten i Italien inkluderer allerede en lille smule bjerge for at varme benene op, og drage fordel af nærheden til Alperne.

Men hvor det virkelig bliver alvorligt, er i de spansk-andorranske Pyrenæer, lige efter holdtidskørslen. Etape 6 og 7 med mål i Andorra La Vella og Cerler og i Zaragoza og en anden etape med mål i Valdezcaray på den niende dag. Tre dage med over 3.000 højdemeter - Andorra-etapen når op på 4.211 - og derefter en hviledag i Pamplona.

Den sjette etape stiger op til Pal-Arinsal station via Pal-sektoren, som ikke er besteget i 15 år. Denne stigning på 9,6 km har en gennemsnitsstigning på 6,3 procent, men omkring km. og når op på 9 procent. Lidt længere, men lignende i krav, er stigningen den næste dag til Cerler, med i alt 12,1 km til en gennemsnitlig stigning på 5,8 procent, men mellem km. 9 og 10 når den op på 10 procent stigninger.

Anden uge: den frygtede L'Angliru

Indtil den næste hviledag i Pontevedra venter cykelrytterne muligvis den hårdeste uge, da ingen af etaperne har under 2.000 højdemeter. Selv etape 11 med start og mål i Bilbao har 3.185 på grund af mængden af 'huller' den akkumulerer på sine 157 km. Den 'blødeste' er etape 12 mellem Laredo og Los Corrales de Buelna, med kun to stigninger for at sætte liv i en flad rute.

Af disse syv har vi tre med mål på en top, inklusive etape 13 og 14 med ankomster til Angliru og La Farrapona. Disse to stigninger har brug for lidt introduktion, da de allerede er kendte af tilhængerne og helt sikkert vil fylde vejkanterne i håb om at se et stort skue. Før hviledagen i Pontevedra er der en nedkørsel til Monforte, men for at den skal være en nedkørsel, skal man først op: 3.287 højdemeter og to bjergpas, og en anden  ved A Garganta.

I etape 13 er det ikke kun Angliru, som i forvejen er skræmmende, men også Altos de La Mozqueta og El Cordal for at 'åbne appetitten'. Når de når frem til den 'asturianske kæmpe', vil cykelrytterne på de 12 km. møde stigninger, som tilhængerne allerede kender udenad, som Les Cabanes på km. 7 med en stigning på 22 procent; den falder - relativt set - til 21 procent ved Los Picones, for at toppe ved La Cueña les Cabres med 23,5 procent og herefter helt til slutningen ikke falde under 20 procent i sektioner som Cobayos, El Aviru og Piedrusines.

'Muren' der skiller fra målet i Madrid

I etape 17 bestiges Alto del Morredero i slutningen af etapen, tredje gang i løbets historie, at den er besteget. Navnene Roberto Heras (1997) og Alejandro Valverde (2006) burde give favoritterne et hint om dens hårdhed.

Og det bedste venter til slut, især når man tager i betragtning, at etape 21 er en fest uden betydning for den samlede stilling. På den næstsidste dag venter den ultimative tortur med de data, vi tidligere har givet, og det skal siges, at der bestiges fire bjergpas, en af dem dobbelt: Puerto de Navacerrada med dens to sider, i tilfælde af at en enkelt ikke var nok 'tæsk', og på den anden side med mål på den tilstødende cementsti, som er Bola del Mundo.

Først bestiges den segovianske side fra La Granja de San Ildefonso via de velkendte sving i 'de syv hårnålesving', omkring 7 km. med en gennemsnitsstigning på 7,6 procent. Derefter, efter at være kørt ned ad bakke via Cercedilla til Guadarrama, vil den madrilenske side blive besteget over 12 km. med en gennemsnitsstigning på 8 procent, men på Bola del Mundo-forlængelsen, på kun 4 km., falder den ikke under 10 procent, og på nogle strækninger når den 15 procent eller 18 procent, med en 'mur' på 100 meter tæt på 20 procent; og alt dette på en betonoverflade, hvortil man skal tilføje vinden på grund af højden og det åbne rum.

Den, der kroner denne 'kæmpe' klædt i rødt, vil kunne se målet i Madrid fra podiet i 2.251 meters højde, før de krydser det søndag den 14. september, dagen efter.

Video med præsentationen af alle holdene

Foregik torsdag aften. Varighed 1 t 20 minutter