Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Slip til penge til erhvervslivet!

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 19/07/2013 - 07:00

Samfund og Politik


Den går ikke, Spanien. Den Internationale Valutafond, IMF, løfter pegefingeren og kræver, at spanske banker ophæver den stramme långivning ...

Den går ikke, Spanien. Den Internationale Valutafond, IMF, løfter pegefingeren og kræver, at spanske banker ophæver den stramme långivning til erhvervslivets små virksomheder og potentielle ejendomsinvestorer.

 

Formålet er at støtte den økonomiske genopretning.

 

Under ledelse af Christine Lagarde har IMF opfordret spanske banker til at begrænse kontant udbyttebetaling til aktionærerne, og i stedet styrke deres egen økonomi for at sikre finansiering af genopretningen af landets økonomi, der ligger underdrejet på grund af bankernes manglende kredit-villighed.

 

Bankerne bør give virksomheder mulighed for at foretage nyinvesteringer og åbne op for finansiering af salg af de mange tomme boliger i Spanien, siger fondens leder.

 

Eksperter siger, at der ikke kommer gang i nybyggeriet og boligmarkedet, før der er bund i de hundredtusinder af usolgte boliger - både nybyggerier og gensalg – der aldrig er solgt, eller endt på tvangsauktion, fordi deres ejere ikke har kunne betale af på deres boliglån.

 

Den løftede pegefinger kommer, efter at flere andre EU-lande - deriblandt Tyskland - har opfordret de spanske banker til at øge lånevilligheden for at få gang i økonomien.

 

IMF konkluderer i sin tredje analyse af regeringens økonomiske reform, at mangel på kreditmuligheder svækker landets økonomi.

 

IMF anbefaler desuden, at virksomheder betaler en del af personalets lønninger eller bonusser i form aktier, eftersom det vil tilskynde dem at knokle for virksomhedens fremgang.

 

Derudover siger IMF, at bankerne bør gøres ansvarlige for deres egen dårlige økonomi ved faldende aktiepriser, snarere end at skyde skylden på aktionærerne, der står til at miste det meste af deres investering.

 

IMF forventer, at den spanske økonomi i år vil skrumpe yderligere 1,6 procent, men klarer en nulvækst til næste år.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.