Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn, skyer og smog

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 13/12/2013 - 11:36

Vejr og natur


Uvejret på De Kanariske Øer trækker væk, og der er igen udsigt til ”normale tilstande” på de eftertragtede ferieøer.

Uvejret på De Kanariske Øer trækker væk, og der er igen udsigt til ”normale tilstande” på de eftertragtede ferieøer.

 

Alle øerne er i dag på laveste grønne varselsniveau, og det betyder, at det er slut med regn og blæst for denne omgang.

 

I resten af landet er det til gengæld blevet mere skyet og i de nordvestlige egne kommer der en del regn.

 

Storbyer kratigt forurenet

Flere spanske storbyer har været i smog-alarm på grund af kraftig luftforurening. Det gælder både for Barcelona og Madrid.

 

Niveauerne for den giftige nitrogendioxid (NO2) er steget dramatisk i Madrid og flere omegnskommuner siden den 3. december.

 

Årsagen er et kraftig højtryk og stille vejr, som har ført til en større koncentration af de forurenende partikler i luften.

 

Bilernes skyld

80 procent af nitrogendioxiden stammer fra biler, mens resten kommer fra andre kilder. Udledningen er der ikke ændret på, men højtrykket over det centrale Spanien forhindrer den sædvanlige spredning af de forurenende stoffer.

 

Ifølge Ecologistas en Accion har grænseværdierne været overskredet 13 gange i løbet af syv dage. Lovgivningen siger, at der kun må ske 18 overskridelser i løbet af et helt år.

 

Ecologistas en Accion kræver derfor, at hastigheden på ringvejene bliver sat ned, og at den kollektive og offentlige transport forbedres, så færre tager bilen.

 

Samtidig med at det er blevet mere skyet i hele landet er det også blevet koldere, og der er udsigt til mere ustadigt vejr i de næste dage.

 

Madrid får i dag overskyet vejr med minus en til 7 grader, Barcelona får let skyet vejr med fem til 14 grader, Valencia får skyer og tre til 16 grader og Málaga får skyer og 11 til 20 grader.

 

Vejr i Spanien, fredag kl. 15:00

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.