Ingen taxa i Málaga
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/02/2014 - 11:54
Fly & trafik
Taxavognmænd i Málaga gennemfører i dag en ny strejke, som primært kommer til at ramme rejsende fra lufthavnen på Costa del Sol.
Taxavognmænd i Málaga gennemfører i dag en ny strejke, som primært kommer til at ramme rejsende fra lufthavnen på Costa del Sol.
Det er tredje strejkedag i træk. Taxavognmændene nedlagde lørdag arbejdet i protest mod ”ulovlig konkurrence fra taxavognmænd og firmaer fra andre kommuner”.
Taxachaufførerne beklager de gener, strejken har påført rejsende fra lufthavnen, som må transporteres i busser.
- Det er den andalusiske regering, der sidder med nøglen til en løsning af konflikten. Den skal nemlig bare sørge for at loven bliver overholdt til punkt og prikke, siger formanden for taxavognmændenes sammenslutning i Málaga, José Antonio Mate.
Ingen kørsel før løsning
Klokken seks mandag morgen blev taxakørslen i Málaga Kommune genoptaget.
- Men der kommer ikke gang i transporten fra lufthavnen, før der er fundet en løsning på problemet, siger talsmanden for taxavognmændene i Málaga.
Der er normalt omkring 180 taxaer i service i lufthavnen i Málaga.
Strejken er en protest mod ulovlig afhentning af passagerer i lufthavnen. Ifølge vognmændene findes der et stort antal firmaer og enkeltpersoner, der tilbyder at hente passagerer fra lufthavnen i Málaga – også selv om den service ifølge en aftale med den andalusiske forvaltning skal varetages af vognmændene i Málaga Kommune.
Kan måske også interessere dig
De gode droner på himlen
Madrid viser vejen for fremtidens hjælpende vinger.
Spanske producenter advarer Bruxelles: ″Den europæiske bil forsvinder, som vi kender den″
Præsidenten for Anfac og Renault Spanien, Josep María Recasens, kræver handling fra myndighederne for at imødegå sektorens mange udfordringer.
Lille riskorn med store armbevægelser
Kom til paella-fest i Valencia, Paris, Oslo, Chicago og...
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















