Invitation: Oplev, hvordan et kvarter i Fuengirola blomstrer op
Skrevet af Redaktionen, ons, 11/10/2023 - 07:00

Udflugter Kunst & kultur
Lørdag den 28. oktober klokken 11:00 starter vi med at byde vores Amigos på en forfriskning.
Det er blevet tid til igen at møde vores Amigos, og hvilken bedre anledning end når nærmiljøet bliver forskønnet?
Spanien i Dag inviterer hermed vores Amigos på en hyggelig stund med en forfriskning og lidt kultur i Fuengirola, hvor gadekunst er skudt op med lynets hast.
Mens vu nyder forfriskningerne vil byrådsmedlemmerne Carmen Díaz, José Luis Ponce og Isabel Moreno fra Fuengirola Kommune byde jer velkommen og fortælle om det store arbejde, der ligger bag byfornyelsen og, hvad formålet er med det socialt kulturelle initiativ.
De er alle glade for Spanien i Dags initiativ.
Efter vi er blevet klogere, starter vi den guidede tur og ser på hvert enkelt af de 17 gavlmalerier med kort information om både kunstner og motiv. Turen er på 390 meter.
Efter rundvisningen vil vi bede jer om at komme med en vurdering af, hvilket gavlmaleri I synes bedst om, hvilket som nummer to og så videre. Efter samme princip som et Melodi Gran Prix. På den måde vil kommunen få feedback om, hvilken stil der tiltaler os danskere mest.
Vi regner med, at arrangementet varer et par timer. Hvis nogle ønsker at blive længere, er det op til den enkelte.
Der er et begrænset antal pladser, og arrangementet er forbeholdt Spanien i Dags Amigos.
Vi anbefaler, at du foretager tilmelding hurtigt.
For at tilpasse arrangementet til antal tilmeldinger vil du senest den 17. oktober få bekræftelse på din tilmelding, der er begrænset til to personer per Amigos-abonnenment. I bekræftelsen får du også oplysninger om mødested, parkeringsmuligheder og andet.
Hvis du er logget ind som Amigos, behøver du kun udfylde antal personer, da resten er autoudfyldt.
Velkommen til Fuengirolas nye udendørs museum og en hyggelig formiddag!
OBS! Tirsdag den 17. oktober klokken 10:29: PÅ grund af et afbud er der nu to pladser ledige.
Kan måske også interessere dig
Magisk isshow med Harry Potter
VIDEO: Billetter til salg lige nu.
Kampen om de lave priser - Chimpansernes kæreste er død - Millioner elsker Spaniens gastronomi
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Gammel favorit kan stadig få mit hjerte til at banke lidt hurtigere
Kongestien er altså et must, hvis man er i Sydspanien, og den tåler gentagelser.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.