Jagter pyromaner
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/04/2012 - 12:11
Krimi og katastrofe Vejr og natur
De galiciske myndigheder jagter lige nu den formodede gerningsmand eller gerningsmænd til en af de værste skovbrande i området i mange år. P...
De galiciske myndigheder jagter lige nu den formodede gerningsmand eller gerningsmænd til en af de værste skovbrande i området i mange år. På årets to første måneder er der nedbrændt fem gange så meget land som samme periode sidste år.
I sidste uge var det et andet område, der stod i flammer
Brandfolk i Galicien har hele weekenden kæmpet mod flammerne, der er ved at fortære en af de sidste europæiske Atlanterhavs-skove. Branden opstod lørdag eftermiddag i et skovområde uden for A Coruña. Herfra ”sprang” ilden hen over en fjord og bredte sig til naturparken Fragas de Eume, der ligger mellem Ares flodmundingen og Monfero Kommune i i det nordvestlige Galicien.
200 evakueret
Formanden for den galiciske regering, Alberto Nuñez Feijoo, taler om den værste økologiske katastrofe i årevis. Alt tyder på at ilden er påsat, oplyser kilder inden for den galiciske regering.
Der er foreløbig nedbrændt 750 hektar skov, oplyser myndighederne. De omkringliggende kommuner vurderer dog, at der er tale om helt op mod 2.000 hektar skov, som nu er forvandlet til rygende aske.
Mindst 200 beboere i A Teixeira er blevet evakueret fra deres hjem på grund af røg og brandfare, og flere steder er der oprettet forbud mod at drikke vandet fra hanerne på grund af frygt for forurening og aske i vandet. Mandag formiddag lød meldingen fra brandeksperter, at ”der er ved at være kontrol over branden”.
Skovområdet efter branden
Femdobling af nedbrændte områder
Vejrforhold har været med til at forværre betingelserne for brandslukningsarbejdet, der har fået forstærkning af 225 militærfolk.
Et af de mange fly der skulle hjælpe med bekæmpningen af branden
På grund af den usædvanligt tørre vinter, er mange områder særdeles udsatte allerede på nuværende tidspunkt, og derfor frygter mange, at det bliver et katastrofalt år, hvad angår skovbrand. I løbet af de to første måneder af 2011 nedbrændte der 8500 hektarer, men for de samme to måneder i år er tallet 19.000 hektarer. Og så er der jo ikke engang gjort status for marts endnu, hvilket kun kan få tallet til at se endnu værre ud.
Brandfolkene skulle arbejde hurtigt
I aften kl. 20.30 er der varslet protestdemonstrationer i flere galiciske byer mod den truende ”økologiske brand-katastrofe” i området.
Røgskyer for solen
En beboer ser området forvandles til aske
Pyromaner for pengenes skyld
- Dette er en kæmpe tragedie, som vi ikke kan glemme. Værst er, at det ser ud til, at skovbranden ikke er et hændeligt uheld, men en planlagt aktion, siger en talsmand for den galiciske miljøbevægelse ”Galicien er ikke til salg”.
Branden breder sig hurtigt
Miljøbevægelsen advarer mod et stigende antal skovbrande i området som følge af økonomiske interesser. En skovbrand i Fraguas do Eume skete for at fremme projektet for opførelse af en cellulose-fabrik og restaurering af minerne i As Pontes, oplyser en miljøbevægelse.
En beboer i området, før branden for alvor bredte sig
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.