Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jan Andersen har fået narko-dom

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 18/01/2012 - 11:36

Krimi og katastrofe

Leder af narkosektionen ved Københavns Politi, Steffen Th. Steffensen, bekræfter over for Spanien i Dag, at Jan Andersen var den person, der blev...

Leder af narkosektionen ved Københavns Politi, Steffen Th. Steffensen, bekræfter over for Spanien i Dag, at Jan Andersen var den person, der blev anholdt af dansk politi i Kastrup Lufthavn den 2. december. Han afsoner nu to og et halvt års fængsel.

Hør interview med Steffen Th. Steffensen her

Jan Andersen var blevet kontaktet af dansk politi, og Steffensen kan bekræfte – som Spanien i Dag har beskrevet tidligere – at Jan Andersen havde indgået en aftale med de danske myndigheder, om at melde sig selv inden for en bestemt dato.

- Vi havde talt med ham, og han havde indvilliget i at komme til Danmark, fortæller Steffen Th. Steffensen.

Jan Andersen havde altså fået en frist, og han var derfor meget presset, da flyet blev forsinket i adskillige timer på vejen fra Málaga til Danmark, og flyet landede kort før den 2. december blev til den 3.

Rabat på straffen for samarbejde

Jan Andersen blev sigtet under §191 i den danske straffelov, der omhandler smugling, og hvor strafferammen går op til 10 år. Stk. 2 i samme paragraf lyder på, at hvis der er tale om store mængder eller særlig farlig narko, går strafferammen helt op til 16 års fængsel. Jan Andersen har tilstået og har fortalt politiet alt, og derfor fik han rabat på dommen.

- Han er blevet dømt for at smugle et sted mellem 1.500 og 2.000 kg hash samt for noget narkohæleri, fortæller Steffensen.

Men hvorfor fik han så meget rabat – hvor meget skal der til, for at der er tale om ”store mængder”?

- Når det kun drejer sig om hash, vil det aldrig give mere end 10 års fængsel, og så skal man op på adskillige ton, fortæller lederen af narkosektionen.

12-14 danskere bag tremmer - flere fra Málaga

Han regner ikke med, at der bliver foretaget flere anholdelser i sagen, men som han siger:

- Vi har sådan set også rigeligt. Jeg tror, vi har omkring 12-14 stykker siddende bag tremmer lige nu. Der er rigtig mange, siger Steffen Th. Steffensen.

Alle de anholdte i sagen er danskere, og flere af dem er bosiddende i Málaga-området.

Jan Andersens sag endte med en ren tilståelsessag, og han modtog dommen for omkring to uger siden. Han afsoner nu de to og et halvt år i et dansk fængsel.

Læs baggrundshistorien om Jan Andersen: Spaniens-dansker anholdt i Kastrup

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.