Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Granada og Jaén rystet af jordskælv

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/01/2013 - 11:31

Vejr og natur


Indbyggerne i Granada og Jaén Provinserne i den østlige del af Andalusien blev i nat rystet af et jordskælv, som blev målt til 3,5.

Indbyggerne i Granada og Jaén Provinserne i den østlige del af Andalusien blev i nat rystet af et jordskælv, som blev målt til 3,5.

 

Jordskælvet blev registreret af Geografisk Institut, Instituto Geográfico Nacional (IGN), klokken 00:27.

 

Rystelserne blev først målt til 5,2 med epicenter under landkommunen Benalúa de las Villas, der ligger 53 kilometer nordvest for Granada. Lidt senere blev der dog ændret i oplysningerne, og det viste sig at epicentret lå i Frailes, der ligger i naboprovinsen Jaén, samt at jordskælvet ikke havde været nær så voldsomt som først antaget. Jordskælvet blev først målt i 30 kilometers dybde, men også det blev efterfølgende korrigeret til 21 kilometer.

 

De mange efterjusteringer i oplysningerne skyldes ifølge kilder fra IGN en fejl i det automatiske system, der registrerer bevægelser i undergrunden.

 

Rystelserne var dog så kraftige, at de kunne mærkes i flere byer i Granada og Jaén Provinserne. Lokalpolitiet i Alcalá la Real, der ligger få kilometer fra Fraile, bekræfter, at man kunne mærke jorden ryste, og der kom flere opkald fra skræmte borgere, der frygtede et kraftigt jordskælv. Politiet melder dog ikke om nogen skader.

 

Også i Granada har politiet fået opkald fra borgere, der fortalte at lamper, køleskabe og andre hårde hvidevarer flyttede sig.

 

Se indslag fra La Sexta om jordskælvet her:

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.