Jordskælv i Almeria
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 12/08/2013 - 12:56

Vejr og natur
Lørdag eftermiddag blev der registreret et jordskælv i Almería Provinsen, som blev målt til 3,2. Og tidligere på måneden var der et endnu ...
Lørdag eftermiddag blev der registreret et jordskælv i Almería Provinsen, som blev målt til 3,2. Og tidligere på måneden var der et endnu større skælv med epicenter lige ud for Fuengirola.
Ingen blev kvæstet under gårsdagens skælv, og der skete heldigvis heller ikke større skader på bygninger i området. Jordskælvet indtraf præcis klokken 15 og havde epicenter lige ved La Mamola.
I nærliggende byer som Albox og Olula del Río kunne indbyggerne mærke rystelserne, og det førte til en række paniske opkald til politi og brandvæsen.
Jordskælvet betegnes som "overfladisk", og der er kun sket mindre skader.
Skælvet i havet lige ud for Fuengirola foregik den 4. august og målte hele 4,1. Det var dog i over 36 kilometers dybde, så derfor var det ikke noget, vi rigtig kunne mærke noget til.
Et jordskælv opstår, når to tektoniske plader støder sammen, eller gnider mod hinanden. Derved sker der en friktion, som kan skabe rystelser.
Tusindvis af dødsofre
Det hidtil værste jordskælv, der er registreret i den sydlige del af den Iberiske halvø, fandt sted den 1. november 1755 og ramte den portugisiske hovedstad Lissabon. Jordskælvet havde epicenter i Atlanterhavet omkring 200 kilometer sydvest for Kap Sankt Vincent og medførte brande og en tsunami med 20 meter høje bølger.
Jordskælvet ødelagde hele landsbyer og bygninger over hele Sydspanien og mellem 15.000 og 70.000 mennesker blev dræbt.
Kan måske også interessere dig
Frække aber, Fish&Chips og britiske varer i et snuptag
Omsider slut med årtiers ballade og besværligheder ved Gibraltar. Få viden om aftalen og forløbet fra 1969.
Kaos i lufthavnen, gul vs. hudfarvet og én million Dolphin Surf
Kort og godt om lidt af hvert i tekst, billeder og video …
Vand og eventyr midt i uspoleret natur
Oplev Cádiz' indre kyster, som er spækket med guf for hele familien.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.