Chok-jul i Spanien 2015?

Mange scenarier kan tænkes mulige, når juletræerne pyntes i de spanske hjem til næste år efter parlamentsvalget. Lige nu virker det ikke usandsynligt, at den politiske konstellation – og følgevirkningerne heraf - vil blive et chok for mange.

I dansk politik er vi nærmest vant til, at det ikke har den store betydning om det politiske flertal er rødt eller blåt. Alle partier er mere eller mindre enige om, at den danske velfærdsmodel skal bevares. Gennem årene har Folketingets mange partier betydet, at der uanset regeringsfarve er blevet ført politik hen over midten.

Sådan kan man ikke sige, det er – eller har været - i Spanien, hvor det enten har været det socialdemokratiske PSOE eller det konservative PP, der har siddet på både magt og flæsk. Senest PP med absolut flertal.

Det positive ved udsigterne til resultatet af næste parlamentsvalg er, at det ser ud til, at dette dominerende to-parti-system kan stoppe.

Det negative er, at det ikke vil betyde politik hen over midten, hvis man synes om det, men derimod forstærke venstrefløjens muligheder for at føre deres idealer igennem på en markant måde.

Til en ny splittelse af det spanske samfund.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at den nuværende PP-regering har gjort meget godt for Spaniens økonomi. Heller ingen tvivl om, at de overtog nærmest ruinmæssige forhold i 2011 efter PSOEs Zapatero, der havde udviklet sig til at være specialist i at lukke ørerne for andres meninger.

Kæmpebrøleren

Da premierminister Mariano Rajoy ved juletid i 2011 satte sig til bordet med sine ministre var politikken klar: økonomien var det vigtigste for Spanien i den kommende fire-års regeringsperiode.

Nu snart tre år efter, må det være klart for alle, at Rajoy begik en kæmpebrøler ved at lade de svageste og de unge betale så meget for krisen, som virkeligheden har vist.

Han troede, at det sagtens kunne lade sig gøre at trumfe en rendyrket kapitalistisk politik igennem, hvor både antallet af rige og fattige voksede i hver sin ende af samfundet.

Rajoy troede også, at han kunne slippe igennem med, at millioner ikke har penge til mad, må bo på gaden, eller hjemme hos forældre eller bedsteforældre, hvor de deler deres pensioner for at overleve.

Tusinder og atter tusinder er på grund af arbejdsløsheden blevet smidt ud af deres boliger, fordi de ikke længere kunne betale terminerne. Der er nemlig ikke noget, der hedder socialhjælp i Spanien efter kort tids arbejdsløshed. Med mindre man er en børnefamilie. Men den er så lav, at den næsten ikke duer til noget som helst.

I stedet for også at hjælpe de svage lidt, blev der pumpet astronomiske milliardbeløb i bankerne, som havde bevist uansvarlige ledelser inklusive korruption i den store stil.

Tryk avler modtryk

Tilstandene medførte naturligvis protester og demonstrationer fra folkets side. Rajoy indførte ny lovgivning, der reducerede folkets muligheder for demonstrationer og politiets adfærd blev mere hårdhændet.

- Vi er på vej tilbage til Franco-tiden, sagde mange. Jeg tænkte det også.

Det startede med M15-bevægelsen, der slog lejr på Puerta del Sol i Madrid, og derefter udviklede græsrodsbevægelserne sig hurtigt.

Resultatet er i dag blevet det nye politiske parti Podemos, der med raketfart er ved at ændre Spaniens politiske billede fuldstændigt.

Partiet repræsenterer ikke blot ofrene for krisen men også mange, der sympatiserer med, at Rajoy gik alt for langt i sin politik.

I kø for gratis måltid

Forleden talte jeg med en dansker, hvor jeg overraskende erfarede, at vedkommende – der bestemt ikke er et venstrefløjsmenneske – havde stemt på Podemos ved valget til Europaparlamentet.

- Hver dag kører jeg forbi ét af de steder, hvor der udenfor er lang kø for at komme ind og få et gratis måltid mad, og det kan jeg ikke holde ud, var begrundelsen.

Meningsmålinger er ofte tilknyttet en vis usikkerhed, men tendensen lige nu er helt klar.

Podemos er i den seneste måling blevet Spaniens næststørste parti med 24,1 procent. Regeringspartiet er styrtdykket fra 44 procent i 2011 til nu 28,3 procent. PSOE bider Podemos i haserne med 23,7 procent.

Korruption ad libitum

Målingen er endda foretaget før afsløringen af den seneste korruptionsskandale, der betegnes som den hidtil største i Spaniens historie, hvor ledende PP-politikere er blevet sigtet for at mæske sig med flæsket.

Rajoy har undskyldt igen og igen. Men nok de færreste tror, at han kan ride stormen af. Ikke at han vil trække sig og smide håndklædet i ringen, for i Spanien har det nærmest været kutyme, at man sagtens kan være korrupt og fortætte i sin position.

Nej, den sag vil få alle partiets andre skandaler med sorte penge og konti i Schweiz til endnu engang at blusse op og reducere PP yderligere i meningsmålingerne. Hvordan det så ender ved parlamentsvalget næste år, er en anden sag.

Lille Lars fra Græsted

Når jeg taler med mennesker, der er klogere end jeg på politik, er de ikke i tvivl om, at PP falder med et brag ved det næste valg. Også selvom regeringen i et desperat forsøg på at blive med flæsket sender godbidder ud til landets svage i løbet af næste år.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Lille Lars' flyrejser på 1. klasse og sammenligne med forholdene i Spanien. Jeg tror ikke, at jeg kunne finde én eneste spanier på gaderne, der vil kunne forstå, hvorfor han skulle forklare sig for den ”forseelse”.

Det hænger nok sammen med en måling foretaget for nylig i Spanien, der viser, at over 80 procent af befolkningen ikke tror, der nogensinde kan opnås tillid til landets administration.

Rædsel og håb

Resultatet fra den seneste meningsmåling

”Resultatet af afstemningen til parlamentet i 2015 er nu kendt: Der er et markant flertal til de socialistiske partier med Podemos, PSOE og IU.”

Set ud fra et ønske om stabilitet er rædselsscenariet, at Podemos får så stor tilslutning, at de – som det er sket med PP – kan gennemføre deres politik, som på mange områder nærmest har kommunistiske ligheder.

Håbet kan i denne situation være, at PSOE med Pedro Sanchez i spidsen, kunne danne en mindretalsregering, der bygger bro mellem fløjene og på historisk måde fører Spanien frem mod mere stabile og brede langsigtede demokratiske løsninger.

Dansker i Spanien

Uanset hvad, vil Spanien uden tvivl forblive et attraktivt ferieland.

For danskere – og andre udlændinge – der er bosiddende i landet, kan man ikke påstå, at de har specielt stabile forhold i udsigt, når det gælder økonomi, skat etc.

Den nuværende regering har bestemt ikke fået de danske residente i Spanien til at føle sig velkommen med den skattehetz, der har sendt mange på flugt. Både til mere fremmedvenlige lande og tilbage til Danmark.

Med udsigten til et flertal i parlamentets venstre side, skal de mere velhavende nok ikke forvente lempeligere skattevilkår. Man må bare håbe, at et venstre-flertal ikke begår samme kæmpebrøler – bare modsat - som Rajoy & Co. har begået.

Set ud fra en journalistisk vinkel, bliver det en meget spændende fremtid.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt