Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kæmpe mini-stjerne kyssede overmand

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 22/08/2012 - 12:00

Kendte & kongelige


Hun har ikke ligefrem højden til at gå catwalk, og præcis det kom i dén grad i fokus, da Eva Longoria pludselig kom til at ligne en dværg, ...

Hun har ikke ligefrem højden til at gå catwalk, og præcis det kom i dén grad i fokus, da Eva Longoria pludselig kom til at ligne en dværg, da hun var til middag i Marbella med nogle venner i weekenden.

 

Mini-stjerne fik temperaturen op

Men de hyggede sig så gevaldigt, at det endte med at stjernen fra serien Desperate Housewives poserede for fotograferne med den glade gigant. Scenen ledte naturligt tankerne hen på, når Gandalf Den Grå besøgte hobbit Bilbo Sækker i storfilmen Ringenes Herre.

 

Longorias overmand er 52-årige Fernando Romay, en tidligere basketballspiller, der spillede på landsholdet

 

Eva, der selv hævder at hun er 157 centimeter høj, men menes at overdrive med mindst et par decimaler, rødmede helt, da hun stod ved siden af den kæmpestore, ranglede Romay, og hun gav ham endda et lille kys bagefter.

 

 

Selvom det var lunt nok i forvejen, formåede hun at få temperaturen til stige yderligere i Marbella, da hun viste masser af ben i en lille smaragdgrøn dragt. Den lille stjerne så fantastisk ud.

 

Eva fik følgeskab af Prison Break-skuespiller Amaury Nolasco og Hustle & Flow-stjernen Terrence Howard
 

 

Den mørkhårede skønhed ankom til Nikki Beach restaurant med håret sat op, men som natten skred frem, lod hun sine lange lokker hænge løst.

 

Knus og penge til kræftramte-børn

Tidligere på dagen droppede stilikonet ellers hendes sædvanlige designertøj til fordel for hvide jeans og en t-shirt, da hun deltog i et velgørenhedsarrangement for kræft i Marbella. Skuespillerinden fik taget billeder sammen med nogle af de kræftramte børn. Hun var ét stort smil og var heller ikke nærig med at uddele knus til flere af børnene.

 

 

37-årige Eva var desuden også vært for stjernespækket velgørenhedsarrangement, der omfattede en walk-a-thon som en del af weekendens arrangement ​Global Gave Gala i Marbella. Indtægterne fra arrangementet går til skuespillerindens fond ‘Eva Heroes’, som hjælper udviklingshæmmede og handicappede børn samt andre velgørenhedsorganisationer.

 

 

Tilstede var blandt andre den spanske fodboldtræner Vicente Del Bosque, sangerinde Pastora Solera og Simplemente Tu-stjernen Chenoa.

 

 

Skal finde partnere

Siden afslutningen af ABC-serien Desperate Housewifes har Eva haft travlt med at filme sit nye dating-show, som, hun hævder, vil være langt mere autentisk end andre lignende programmer som The Bachelor.

 

Til iVillage har hun sagt:

 

- The Bachelor (Ungkarlen, red.) er lidt underligt, fordi folk melder sig til uden at vide, hvem ungkarlen er. De møder ham først, når de møder op i limousinen. Vores show er lidt mere autentisk.


Eva, der for nylig brød med manden Eduardo Cruz, er producer på Ready For Love, hvor det handler om at finde partnere til deltagerne. Hun understreger dog, at hun aldrig nogensinde selv ville optræde på et dating-show som deltager.

 

- Jeg tror ikke, det er et godt forum for berømtheder. Det ville lynhurtigt bare blive til et reality-show, i modsætning til de fyre, som vi fandt. De ønsker virkelig ikke at være berømtheder. De vil bare gerne finde kærligheden, forklarer hun. 

 

Se præsentation af Ready For Love

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.