Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kaare Norge spiller i Málaga

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 04/04/2014 - 01:00

Rejser & oplevelser


Har du ikke allerede har sikret dig billet til koncerten i Margrethe Kirken i Mijas i morgen, så er der det med at komme ud af starthullerne. K...

Har du ikke allerede har sikret dig billet til koncerten i Margrethe Kirken i Mijas i morgen, så er der det med at komme ud af starthullerne. Kaare Norge, som er én af Danmarks mest anerkendte guitarister, kigger nemlig forbi.

 

- Jeg glæder mig til at spille igen på Solkysten og har en del nye ting med, siger Kaare Norge til Spanien i Dag.

 

Hør interview med Kaare Norge i Radio Solymar Weekly fra klokken 16 i dag

 

Han spiller forskellige klassiske og spansk-inspirerede værker, men der bliver også lejlighed til at opleve en helt anden side af Kaare Norges kunstneriske talenter. Der bliver nemlig lavet en lyn-auktion af et maleri af hr. Norge himself.

 

Maleri af Kaare Norge

 

Arrangementet med den dygtige, danske kunstner er kommet op at stå i forbindelse med Montebellos 40-års jubilæum. Folkene bag genoptræningscentret i Benalmádena, Málaga, har nemlig længe ønsket sig en koncert med Kaare.

 

Arrangementet i Margrethe Kirken starter klokken 19:30, og der salg af billetter ved indgangen – hvis der endnu er ledige pladser.

 

Gang i et nyt Bent Fabricius-Bjerre album

Først og fremmest er Kaare Norge klassisk guitarist, men han er også optaget af den rytmiske musik og den spanske guitar, som har givet ham et bredt publikum og altid fyldte koncertsale.

 

Han er lige nu i gang med indspille et nyt album med numre af den kendte komponist Bent Fabricius-Bjerre, der snart fylder 90. Kaare har sammen med en jazztrommeslager og bassist indspillet Alleykat, som er blevet taget godt imod hos anmelderne, fortæller Kaare Norge til Spanien i Dag.

 

Albummet kommer på gaden i løbet af næste år.

 

Skulle have haft 16 i karakter

Kaare Norge er pæredansk på trods af det noget misvisende navn

 

Allerede som 17-årig blev Kaare Norge elev på Musikkonservatoriet i Århus. Efter debutkoncerten udbrød cellisten, professor Erling Bløndal Bengtsson:

 

- Hvis vi kunne give dig karakteren 16, havde vi gjort det!

 

Siden da er det blevet til mere end 3.500 koncerter i Danmark og udland. Det seneste album 'Fiesta' består dels af nye kompositioner af Kaare Norge selv, men også genindspilninger af eksempelvis Cavatina fra Deer Hunter-filmen, Eric Claptons 'Tears in Heaven' og 'House of the Rising Sun'.

 

'Juleshow 2014'

Kaare er også aktuel i 'Juleshow 2014' sammen med entertaineren Lotte Heise.

 

Efter Lottes succes rundt i de danske kirker med foredraget 'Næstekærlighed & medmenneskelighed', fortæller hun nu om 'tro, travlhed og traditioner sammen med sin gode ven, Kaare Norge, som vil spille kendte danske julesange og salmer.

 

Lotte Heise indrømmer, at Kaare Norges guitarmusik er noget af det eneste, som kan få hende til at holde mund!

 

'Oplev julen i medgang og modgang sammen med Lotte Heise og Kaare Norge', er overskriften på vinterens store arrangement.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.