Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kidnappede en forkert, men fortsatte alligevel

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 04/08/2014 - 11:56

Krimi og katastrofe


Politiet i den sydspanske regions-hovedstad Sevilla har anholdt tre mænd, som fejlagtigt forvekslede en kvinde med den person, de havde planlag...

Politiet i den sydspanske regions-hovedstad Sevilla har anholdt tre mænd, som fejlagtigt forvekslede en kvinde med den person, de havde planlagt at kidnappe.

 

Banden besluttede dog alligevel at gennemføre kidnapningen og plyndre hende.

 

Kvinden kom kørende i sin bil i Sevilla, da de tre ukendte mænd pludselig hoppede ind i bilen og kastede en elefanthue over hendes hovede.

 

Den chokerede kvinde blev overmandet på få sekunder.

 

Ringe udbytte

Kort efter hørte hun en af dem råbe: ”Det er den forkerte nummerplade, det her er ikke pigen"

 

Men det fik dem ikke til at ændre på deres plan. Kidnapperne truede den rædselsslagne kvinde til at køre dem til hendes hjem. Her stjal de to mobiltelefoner og 250 euro i kontanter, og flygtede derefter i kvindens bil.

 

Offeret ringede bagefter til politiet, som satte en større eftersøgning i gang.

 

Det lykkedes dem at opspore gerningsmændene og kvindens bil. Mændene blev anholdt og kvinden fik sine ejendele tilbage. De menes at tilhøre en større sydspansk narkoring, som var på jagt efter et nøje udvalgt offer.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.