Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Dato på Evigheden

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 25/09/2013 - 09:34

Kunst & kultur


Har du haft slagsmål med dovne håndværkere, der misser deadlines og arbejder langsomt? Så kan du glæde dig over, at du ikke er indblandet i...

Har du haft slagsmål med dovne håndværkere, der misser deadlines og arbejder langsomt? Så kan du glæde dig over, at du ikke er indblandet i spansk evighedsbyggeri, der nu har sat ny deadline. Igen!

 

Sagrada Família, der har været under opbygning i over 130 år, bliver færdig indenfor de næste 15 år, lover arkitekt.

 

Det omstridte kæmpebyggeri blev påbegyndt i 1882 af arkitekten Antoni Gaudí og er kun omkring 60 procent færdigt.

 

"Vi når det"

Kirken blev indviet af pave Benedict XVI i 2010, men der er lang vej endnu, før den er komplet. Byggeriet spås til at stå færdigt i år 2026, og spørger man den nuværende chefarkitekt, Jordi Faule, kommer den spådom til at holde:

 

- Hvis vi fastholder den nuværende byggehastighed, kommer vi til at nå det, sagde han i sidste uge.

 

Sagrada Famílias søjler er inspireret af træer og grene

 

Største kirke i verden

En af årsagerne til den lange byggetid er, at hele projektet i dag finansieres af offentlige donationer og billetindtægter fra turister, der vil se kirken. Årligt tager kirken imod omkring 2,5 millioner besøgende turister.

 

Når den står færdig, har den været på vej i 144 år. Hvis den når den planlagt højde på 170 meter, bliver Sagrada Família den højeste kirkebygning i verden.

 

Kirkens udseende har altid været meget omstridt. Den er alt andet end traditionel, og Gaudís inspiration af naturens former er meget tydelig og giver stadig anledning til heftig debat.

 

Enorm byggeplads og turistmagnet på en gang

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.