Invitationer til julehygge med cava, sang og samvær
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 09/11/2022 - 07:00
Rejser & oplevelser
Danske kirker i Sydspanien varmer op til julen med æbleskiver, hygge, Amin Jensen og alt derimellem.
Nu er der godt seks uger til jul, og det betyder, at der begynder at blive inviteret til hygge rundt omkring.
Også den danske kirke øst for Málaga og Margrethekirken i Mijas.
Øst for Málaga
Vi starter øst for Málaga, hvor den danske kirke har flere hyggelige arrangementer på programmet.
SYNG JULEN IND 2022
Den danske kirke øst for Málaga inviterer til to omgange ‘syng julen ind’ med masser af julehygge, julesang, juleglögg, julelotteri & julesamvær.
Pris for arrangementet 12 euro (14 euro for ikke-medlemmer af kirken/kirkens støttekreds)
Det foregår i klubberne i:
- Torre del Mar tirsdag den 29. november klokken 16:00
- Almuñecar søndag den 4. december klokken 16:00
Der er tilmelding til arrangementet på sedlerne hængt op i klubberne/ved gudstjenesterne, til præst Annalise Bager på tlf. +45 4073 2986 eller på mail annalisebager@gmail.com senest fem dage før arrangementet.
JULEKONCERT
Julekoncerten foregår i den smukke San José-kirke i La Herradura, Granada-provinsen
Den Danske Kirke Øst for Málaga inviterer også til en fantastisk juleoplevelse i San José kirken i La Herradura onsdag den 7.
december klokken 15:00.
Her vil den musikalske duo Amin Jensen & Monika Fossing tage os med på en rejse i de kendte og elskede julesalmer og sange.
I pausen serveres et glas cava og lidt julegodt!
Pris for denne unikke juleoplevelse er 25 euro (27 euro for ikke-medlemmer af kirken)
Tilmelding og betaling i klubberne/ved gudstjenesterne, til præst Annalise Bager på tlf. +45 40732986 eller på mail annalisebager@gmail.com.
Margrethekirken i Mijas
Traditionen tro er der også julestemning på programmet i Margrethekirken, hvor det traditionelle ‘Syng Julen Ind’-arrangement afholdes for voksne, børn og barnlige sjæle den 30. november.
Under hyggelige former tager vi os tid til at synge julesange i selskab med musiker Jens Malling.
Margrethekirken ligger i Las Lagunas, Mijas, i Málaga-provinsen
Ingen jul uden juleeventyr, derfor har vi også i år højtlæsning på programmet samt stemningsfyldt Luciaoptog.
Der er fine præmier i julelotteriet, og så kan du selvfølgelig købe en dekoration med lys til at bringe julestemning med hjem.
Pris for voksne: 15 euro, der inkluderer julesandwich, sanghæfte og lodseddel. Gratis entré for børn.
Der vil være salg af glögg med og uden alkohol, æbleskiver samt andre lækkerier.
Tilmelding senest fredag den 25. november på tlf. 952 581 487 eller på e-mail til margrethekirken@margrethekirken.com
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.