Knippelsuppe i Madrid
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 05/08/2011 - 11:44
Samfund og Politik
Nationalpolitiets uro-styrke brugte knipler og tåregas, da de torsdag aften ryddede pladsen foran Indenrigsministeriet i Madrid.
Nationalpolitiets uro-styrke brugte knipler og tåregas, da de torsdag aften ryddede pladsen foran Indenrigsministeriet i Madrid.
Det voldelige sammenstød mellem demonstranter og ordensmagten endte med 20 sårede personer og et mindre antal kvæstede politibetjente.
Demonstranterne fik ifølge vidneudsagn tæsk af politiet og måtte i flere tilfælde på skadestuen for at få behandlet deres sår og skader efter mødet med uro-styrken.
Politivold?
Sammenstødet kommer efter flere dages protester i centrum af Madrid uden brug af voldelige metoder.
Indenrigsministeriet havde ifølge politiets fagforbund SUP frarådet betjentene at benytte knipler og fysisk magt til at fjerne demonstranter. De skulle overtales med overbevisende argumenter.
Den strategi gik i vasken. Næsten 1000 demonstranter fra M-15 bevægelsen havde i timerne forinden belejret pladsen foran ministeriet, efter at de havde gået i protest gennem Madrids hovedgade Gran Vía og forgæves forsøgte at nå frem til målet, Puerta del Sol.
Hele dette område var afspærret af politiet, hvorfor demonstranterne valgte at besætte pladsen foran ministeriet.
Politiet afviser at have brugt voldelige metoder. De har forsvaret sig selv.
'Vi mødte modstand og var nødt til at forsvare os' lyder det fra politiets side
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.