Oplev vild natur, dyp tæerne i kølig lagune og test højdeskrækken

Går du rundt i eller nær Málaga og har lyst til lidt eventyr, der ikke koster andet en lidt sved på panden, har jeg den perfekte idé her.

Ja, faktisk er ruten lige nu med i opløbet til at blive kåret som landets bedste, og selvom den er ret spektakulær, er det faktisk noget, de fleste kan klare - altså dem, som godt kan lide at gå.

Denne lille charmerende bjergby nær kysten var mit udgangspunkt

Det er i hvert fald ikke noget, hvor man ligefrem hænger og dingler i det yderste af neglene. Stien er fint anlagt, og på de stejlere steder, er der hakket trin ind.

For for at komme hen til en af landets længste hængebroer kræver det hverken billet eller nogen videre planlægning - andet end at finde derhen. Mit udgangspunkt var Canillas de Aceituno, der ligger nordøst for Málaga By. Det tager godt en time at køre dertil fra Fuengirola. Man kan vist godt tage et par budder dertil, men de kører sjældent, og det tager gerne en krig.

 

Tid til bjergene

Efter en lang, varm sommer er det endelig blevet sæson for vandreture i bjergene, og en af de smukkeste i Málaga er over den relativt nye hængebro El Saltillo. Den var den tredje længste i Spanien, da den blev opført i 2020, og den kan altså også få skrækpulsen op hos de fleste.

Desuden er der en fantastisk udsigt til La Maroma-bjergtoppen fra rutens start i Cómpeta - som den rebel jeg er (tø-hø), startede jeg modsat.

La Maroma er en helt anden liga end turen til hængebroen

La Maroma, også kendt som Tejeda, er med sine 2.069 meter det højeste punkt i Sierra de Tejeda, og regnes af nogle som det højeste i hele Málaga-provinsen. Toppen ligger i Axarquía lige på grænsen mellem provinserne Granada og Málaga. Navnet La Maroma stammer i øvrigt fra et reb, der blev brugt til at gå ned til en gammel isbrønd tæt på toppen.

Nå, men det var jo - heldigvis - ikke der, vi skulle op!

Vandreruten til hængebroen er en del af Rute 7 'Gran Senda de Málaga' og hele strækningen er godt 25 kilometer lang, men kan let tages som en kortere, lineær vandretur fra Canillas de Aceituno. Og så kan man endda krydre den med en afstikker op i kløften, der ender med et lille vandfald og en lagune, hvor man kan køle fusserne.

Og det var det, jeg gjorde (klik i titlen på ruten for flere detaljer):

 

Jeg tog en weekendtur sammen med min far og min stedmor, hvor vi boede i en lille hyggelig lejlighed i Canillas de Aceituno. Vi sneg os til at komme lidt tidligere ind i lejligheden, smed vores tasker og så smuttede vi af sted mod hængebroen.

Afsted!

Vi har alle tre gået turen før, men ikke sammen, og denne gang skulle blive lidt anderledes, da de er blevet færdige med en ekstra bonus-strækning over broen.

Man starter hårdt ud med at få et halvt hundrede højdemeter i benene i ét hug, så der kan man passende lige smide et par pauser til at drikke og "vi skal da lige nyde udsigten"-pust-pust.

Op, op, op

Men den er altså også flot - udsigten:

Når man så er kravlet op over byen, skal der træffes et valg: La Maroma fortsætter opad eller El Saltillo til venstre ...

Efter vi er skyndt os til venstre, går det ligeud i lang tid langs en vandingskanal, der stadig forsyner landsbyen. Det er en let strækning, hvor man dog må hoppe lidt fra side til side alt efter, hvor der lige er plads:

Til sidst kommer vi til kløften, og her kommer der først et lille stykke, hvor man går i en slags metalbur, der er boltet ind i klippevæggen, hvorfra vi kan se hængebroen dybt nede under os, så vi har alligevel gået nogle højdemeter. Og så skal vi nedad. Man kan også fortsætte ligeud her, men det vender jeg tilbage til.

Stien fortsætter også, men vi går ned mod hængebroen først

Vi går ned, ned, ned og lige lidt mere ned, og så står vi til sidst foran hængebroen.

Den er altså ret imponerende med sine 54 meter, og selvom vi er gået nedad i et stykke tid, hænger den svimlende 79 meter over jorden.

Bentes ben gik som trommestikker

Vi spæner over (nogle hurtigere end andre), og så skal der tages selfies på den anden side: Vi gjorde det!

Men så skal vi jo tilbage igen. Det går lidt langsommere for mit vedkommende, og jeg får endda filmet den her gyser:

Vel ovre på den anden side skal pulsen nu op på en anden måde, da vi jo skal op igen. En håndfuld drikkepauser senere er vi oppe, og så er det, vi prøver at fortsætte videre ind i kløften. Sidste gang, jeg var der, kom vi til endnu et lille stykke med metalbur på klippevæggen, men den stoppede da hurtigt i en lukket dør og "smut lige tilbage, hvor du kom fra"-skilt.

Denne gang er døren åben, og vi går videre:

Ruten fortsætter igen langs vandingskanalen, og pludselig kan vi høre mere vand end det, der risler i kanalen ved fødderne. Ruten ender ved et lille vandfald og et par naturpøler, så vi smider skoene og dypper fødderne i det iskolde og krystalklare vand - håber ikke, de bruger vandet til at drikke i landsbyen ...

Ahhh!

Mig og Bente - jo, det kan man godt se ...

Hele ruten

Har man blod på tanden, ekstra tid og gode ben, kan man også tage hele ruten, der er helt præcis 25,1 kilometer og tager omkring otte og en halv time at gå. Jeg tog jo kun en tredjedel og snød ikke kun med det - jeg tog den også i den “forkerte” retning.

Ermita de San Antonio i det nordvestlige område af Cómpeta er egentlig udgangspunktet. Man krydser nogle af de floder, der løber mod syd til Middelhavet fra Sierra Tejeda, ved hjælp af broer af romersk og maurisk oprindelse, hvoraf nogle er ret spektakulære.

Man kan undervejs også klatre op til forskellige udsigtspunkter, hvorfra der er udsigt til de nærliggende bjerge og de smukke landsbyer i det bjergrige Axarquíia. Ud over de terrasserede frugtplantager i Canillas de Albaida er der smukke egeskove før Salares og fyrreskove nær Sedella. 

Canillas de Albaida

Blandingen af floder og skove, bycentre og historiske broer, bjerglandskabet og muligheden for at designe rutens dynamik efter eget ønske gør den meget anbefalelsesværdig.

Etapen slutter ved den sydøstlige indgang til Canillas de Aceituno, ved rundkørslen med skulpturen Homenaje al labrador de la vid.

Fif til turen

Medbring: Vand, hat/kasket, solcreme, gode kondisko eller vandresko, en sandwich og lidt snacks plus et kamera. Måske et lille håndklæde, hvis du dypper fødderne.

Det er tilladt at vandre med hund, men undgå perioden fra januar til maj, da der er fyrretræer langs det meste af ruten, og processionslarverne er ude, og de kan være livsfarlige for hunde.

Hvis muligt, så gå turen på en hverdag. Lørdag og søndag flokkes folk dertil.

Husk et kamera, så du ikke glemmer denne slags snapshot

Kåret som en af årets bedste

Min begejstring for denne rute er i øvrigt ikke skudt helt ved siden af. Den er nemlig blevet udvalgt som en af fire finalister til at blive kåret som årets vandrerute 2024. Det er den spanske vandresammenslutning med det på dansk knap så heldige akronym FEDME, der står bag initiativet.

FEDMEs afdeling for vandring og stier arrangerer den tredje udgave af konkurrencen, hvor man kårer den bedste certificerede sti i det spanske netværk af vandreruter. 

De andre nominerede er i øvrigt:

Sendero de la Hoz de Alarcón, Alarcón i Cuenca

Senda de los Riconchos Aldea de Ebro i Cantabrien 

Ruta de los Menhires. Mataporquera i Cantabrien

 

Hvis du vil stemme på din favorit, skal du bruge appen ‘Paso a Paso FEDME’, som findes til IOS og Android.

Først skal du lige oprettes som bruger, og derefter trykker du på de tre streger oppe i venstre hjørne og vælger: ‘Senderos’ og så ‘Mejor Sendero’, hvor du finder oplysninger om de fire udvalgte stier og afstemningssituationen.

Vælg den eller de ruter, du vil stemme på - man giver nemlig fra én til fem stjerner, og da de kan deles op, giver man i virkeligheden bedømmelsen fra et til ti. Pt fører min rute med hængebroen med 9,9 point, mens de tre andre alle har 6,8.

Deadline for at afgive stemme er den 30. november.

Gran Senda går rundt i hele Málaga og markeres med dem her