Kok scorer Michelinstjerne
Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 05/12/2012 - 12:00

Turisme
En kok fra Málaga er blevet genforenet med verdens kulinariske elite, efter at han har fået den prestigefyldte Michelinstjerne.
En kok fra Málaga er blevet genforenet med verdens kulinariske elite, efter at han har fået den prestigefyldte Michelinstjerne.
Jose Carlos Garcia har etableret sig på Málagas nye havnfront, Muelle Uno, hvor han nu endelig har generobret den stjerne, han fik for sin tidligere restaurant Cafe de Paris i 2002. Hans nye stjernerestaurant på havnefronten hedder ganske enkelt Jose Carlos Garcia Restaurante.
Den 38-årige kok, der er uddannet af de kendte spanske kokke Joan Roca og Martin Berasategui, er en af de i alt 17 spanske kokke, der har fået en Michelinstjerne.
Næsten alle de nykårede restauranter ligger i den nordlige del af landet, hvor der er kommet to nye tre-stjernede restauranter.
- Den Iberiske Halvø fortsætter med at udmærke sig ved kvaliteten og mangfoldigheden af landets kulinariske udbud, siger en talsmand for Michelin-guiden, som understreger, at især landets unge kokke overrasker med kvaliteten af deres kreative køkken.
Kan måske også interessere dig
Afkorter sæsonen efter skuffende sommer: Det er blevet for dyrt at holde ferie!
Færre gæster og mindre forbrug sætter branchen under pres.
Den Spanske Stats Turistbureau i Danmark er dælme tung at danse med!
En drøj fornøjelse at give gratis promovering gennem mere end én generation.
Spanien Rundt med Kate & Peter (11)
Velkommen til elvte del af Spanien Rundt, hvor vi følger Kate og Peter Quist. De kommer nu ind i Spanien igen efter oplevelserne Portugal.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.