Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kom til skønt arrangement i den danske kirke i Mijas

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 15/10/2024 - 11:20

Rejser & oplevelser

Koncert den 8. november med Linda Andrews.

Så skal der kryds i kalenderen, og du kan booke billet allerede nu.

Tilbage i 2009 blev Linda Andrews landskendt, da hun vandt anden sæson af X-Factor, og siden har hun turneret Danmark rundt.

Fredag den 8. november klokken 20 tager hun turen en del længere sydpå, når hun kommer forbi Margrethekirken i Mijas, Málaga.

Sammen med sin pianist og en korsanger vil Linda Andrews forkæle os med sin smukke stemme, når hun vil synge nogle af sine egne numre samt et par velkendte klassikere, som alle kan synge med på. 

Linda Andrews har en gang tidligere optrådt i kirken i forbindelse med en stor gospelkoncert for et par år siden. Hun turnerer flittigt rundt i hele Danmark og er blandt andet en fast del af dette års store juleshow med Anders Blichfeldt. Og så er hun i øvrigt også kongelig hofleverandør, da hun tre gange har optrådt for den kongelige familie.

Entrépris er 20 euro, børn under 12 år gratis. Du kan tilmelde dig på e-mailen formandskontoret@margrethekirken.com, og det skal ske senest onsdag den 6. november.

Bonusinfo om Linda

Linda er født og opvokset på Færøerne og begyndte med at synge i den lokale kirke og flyttede til København som 21-årig for at forfølge drømmen om en sangkarriere. 

Sidenhen er det blevet til syv soloalbums, og hun har været med i musicals og fungeret som korsanger ved Melodi Grand Prix og Eurovision. 

Efter sejren i X Factor solgte hun dobbelt platin med vindersangen ‘Det Bedste Til Sidst’.

I sommer var Linda i Go’Morgen DK for at synge verdenshittet ‘My heart will go on’ fra Titanic-filmen som hyldest til Celine Dión i forbindelse med den franske sangerindes comeback ved OL i Paris.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.