Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kong Felipe VI i omklædningsrummet efter Spaniens sejr: ″Fortsæt sådan, det var fantastisk″

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 24/11/2022 - 10:33

Sport & hobby

Kongen overværede landsholdets første kamp i selskab med FIFA-formand Gianni Infantino og formanden for Spaniens fodboldforbund, Luis Rubiales.

Denne artikel er en præcis oversættelse af en artikel i 20minutos efterfulgt af en kommentar til sidst.

Det spanske landshold spillede onsdag sin første kamp ved VM i Qatar 2022. Holdet blev ikke kun fulgt af fans på tv, men også på stadion. Og én af de enestående fans, der så kampen fra tilskuerpladserne, var kong Felipe VI.

Som annonceret rejste monarken til det arabiske land onsdag for at støtte landsholdet i dets første kamp mod Costa Rica og gjorde det fra tribunen på Al Thumama Stadion i Doha sammen med præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, og FIFAs præsident, Gianni Infantino.

Kongen er i Doha på opfordring fra Qatars emir, Tamim bin Hamad Al Thani, som inviterede kongen i maj sidste år under emirens besøg i Madrid. I går så Kongen dog kampen uden deltagelse af ministre eller Dronning Letizia, som er blevet i Spanien.

Som enhver anden fan nød statsoverhovedet kampen, hvor holdet med Luis Enrique som træner scorede syv mål mod Costa Rica, der ingen mål fik.

Efter det flotte resultat gik kongen ned i det spanske landsholds omklædningsrum for at lykønske dem med sejren. 

- Det var en sand fornøjelse, et show, sagde han.

- Jeg har aldrig i mit liv været til en landsholdskamp med et resultat som dette. Vi nød det naturligvis ligesom alle andre. Vi har nydt at se jer spille, det var en sand fornøjelse, sagde Felipe VI til landsholdsspillerne i en video, der blev delt på kongehusets Twitter-konto.

- Jeg er ikke ekspert, men jeg så ingen fejl. Det var en sand glæde - ja, et show. Det er en fornøjelse at starte på denne måde, selvom der naturligvis stadig er lang vej igen, sagde kongen.

Den spanske premierminister, Pedro Sánchez, lykønskede også landsholdet på Twitter: 

"Imponerende debut for Spanien i VM. Sikke en fantastisk kamp! Tillykke til hele landsholdet med denne historiske sejr. Lad os gå efter den næste sejr! #VamosEspaña".

Efter kampen mod Costa Rica mangler Spanien to kampe i gruppespillet; en kamp mod Tyskland den 27. november og mod Japan den 1. december.

Kommentar

Der er selvfølgelig en baggrund for, at spansk presse skriver denne rene glade artikel over kampen. Andre ville måske have harceleret over, at Kong Felipe lader Gianni Infantino sole sig i royalt selskab.

Hvad mener du?

Skriv en kommentar under videoer og billeder (forbeholdt Amigos).

Billeder og video fra i går:

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.