Kongefamilien er nu i London til Dronning Elizabeth II's begravelse
Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 19/09/2022 - 07:00
Kendte & kongelige
Don Juan Carlos rejste dog alene - selv om han bor på samme hotel som Doña Sofía.
Kong Felipe VI, Dronning Letizia og Doña Sofía rejste søndag morgen til London i et fly fra det spanske luftvåben. Don Juan Carlos rejste dog alene og for egen regning.
Don Juan Carlos, der har boet i De Forenede Arabiske Emirater siden august 2020, er udtrykkeligt blevet inviteret af den britiske kongefamilie til begravelsen i dag. Regeringen havde dog på forhånd gjort det klart, at han ikke ville være en del af den officielle delegation, som også omfatter udenrigsminister José Manuel Albares, der ledsager kongeparret.
Kong Felipe og Dronning Letizia besøgte søndag gravkapellet i Westminster Palace
Efterfølgende deltog de i den reception, som Kong Charles III havde inviteret gæsterne til på Buckingham Palace.
Don Juan Carlos og Doña Sofía deltog også i receptionen
De var begge udtrykkeligt er blevet inviteret til at deltage. I Don Juan Carlos’ egenskab som tidligere statsoverhoved gælder de samme regler som for den tidligere dronning af Nederlandene, Beatrix.
I dag deltager de alle i begravelsen, der finder sted på Westminster Abbey. Den forventes at blive overværet af omkring 2.000 gæster, ifølge oplysninger fra det britiske kongehus.
Efter begravelsen vil Don Felipe og Doña Sofía ifølge Zarzuela flyve tilbage til Spanien med det officielle fly, mens Doña Letizia rejser til New York, hvor hun har planlagt flere arrangementer i tilknytning til FN's Generalforsamling.
Under opholdet i London bor Kongen og Dronningen hos den spanske ambassadør, José Pascual Marcos, mens Doña Sofía af "logistiske og organisatoriske årsager" har boet på samme hotel som Don Juan Carlos, ifølge kilderne.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.