Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongen fanget af prinsesse-mails

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 19/02/2013 - 08:05

Kendte & kongelige Krimi og katastrofe


Det kan blive svært for Spaniens konge at nægte kendskabet til sin svigersøns engagement i de mange sager om bestikkelser og korruption i det...

Det kan blive svært for Spaniens konge at nægte kendskabet til sin svigersøns engagement i de mange sager om bestikkelser og korruption i det skandaleramte Noos-institut.

 

Det har kongens veninde, den dansk-tyske party-prinsesse Corinna Sayn-Wittgenstein, nemlig sørget for.

 

I flere af de 197 mails, der lørdag blev afleveret af Iñaki Urdangarin tidligere samarbejdspartner, og en af sagens hovedsigtede, Diego Torres, fremgår det, at kongen var velinformeret om de beslutninger, der blev truffet af instituttets ledelse.

 

Når Iñaki Urdangarin og den danske prinsesse Corinna Sayn-Wittgenstein lavede forretninger sammen, blev der nemlig sendt en mail-kopi af sted til kongen. Det fremgår af en mail fra Corinna, hvori hun skriver, at hun sender en kopi til kongen.

 

Overbetaling

Urdangarin, Hertug af Palma de Mallorca, blev blandt andet tilbudt en vellønnet bestyrelsespost i velgørenhedsfonden Fundación Laureus. Det sørgede Corinna for, og hun tog sig også af at informere landets konge.

 

I mindst to af de mails, Diego Torres har afleveret til retten, fremgår det, at kongen var underrettet.

 

- Jeg sender en kopi til din svigerfar, skriver Corinna i en mail dateret den 22. februar 2005 til Iñaki Urdangarin.

 

Corinna Sayn-Wittgenstein

 

Corinna skriver i en anden af sine mails til Urdangarin, at grundlønnen for at være bestyrelsesmedlem i den indflydelsesrige Laureans Fond, er på 200.000 euro, men at hun ville sørge for, at han – på grund af sin indflydelsesrige position – fik 250.000 euro.

 

Mellemmand

I sin første mail fra juni 2004, skriver Corrina, at hun har fremsendt hans CV til fondens ledelse, og at de var interesseret i, at hertugen skulle udgøre en del af organisationen.

 

Det hele blev dog aldrig til noget, og det er endnu uklart, hvad der gik galt.

 

Der er afleveret omkring et dusin sider med mails, der afslører at dansk-tyske Corinna Larsen, der giftede sig til en prinsesse-titel, agerede som mellemmand for den spanske konges svigersøns engagement i de tvivlsomme fondsaktiviteter.

 

 

Formand for venstrefløjskoalitionen IU, Cayo Lara, krævede i går, at Urdangarins hustru, prinsesse Cristina, også bliver indkaldt som vidne i sagen – hvilket retten hidtil har afvist ved opfordring fra anden side.

 

Cayo Lara mener, at det er helt uden for enhver logik, at prinsessen ikke bliver indkaldt i forbindelse med sagens efterforskning og beskyldningerne mod hendes mand.

 

Titel-gifteri

Men heller ikke Corinna kan være sikker på at gå fri af anklagerne. Hun er nemlig ikke nogen rigtig prinsesse. 47-årige tyskfødte Corinna Larsen, er skilt fra fyrst Casimir af Sayn-Wittgenstein-Sayn, en yngre søn af prinseparret Sayn-Wittgenstein-Stein.

 

Familien var ikke særlig begejstret, da sønnen giftede sig med den ni år ældre Corinna i London den 26. oktober 2000. Ægteskabet holdt heller ikke længe, og de blev skilt fem år senere.

 

Parret har en søn, prins Alexander, der blev født i London den 18. februar 2002, mens Corinna selv har en datter fra sit ægteskab med sin første mand.

 

Corinna og kong Juan Carlos har været nære venner i flere år. Bekendtskabet går tilbage til april 2006, da Corinna ledsagede kongen og en spansk delegation til Saudi-Arabien, hvor hun stod opført som strategisk rådgiver.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.