Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kongen under kniven igen

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 02/09/2011 - 10:19

Kendte & kongelige


Don Juan Carlos, skal i løbet af næste uge på operationsbordet igen, selvom det ikke er længe siden, han lå der sidst. Men alderdommen tryk...

Don Juan Carlos, skal i løbet af næste uge på operationsbordet igen, selvom det ikke er længe siden, han lå der sidst. Men alderdommen trykker også blandt personer med blåt blod.

 

Lægeholdet på Hospital USP San José i Madrid vil denne gang foretage et mindre indgreb i Kongens venstre hæl for at reparere hans achillessene, der viser tydelige tegn på slitage.

 

Indgrebet vil ske med lokalbedøvelse og kræver ikke, at Kongen igen bliver indlagt på hospitalet. Planen er, at han vender tilbage til kongepaladset samme dag, men han skal herefter tage den med ro.

 

Knægten overtager
Kongehuset har allerede nu meddelt, at kongen aflyser alle officielle handlinger, indtil han er kommet sig. Lægerne anslår, at det vil tage Kong Juan Carlos op til seks uger at få fuld bevægelighed og genoptage de kongelige forpligtelser.

 

Kronprins Felipe vil under faderens postoperative fase overtage nogle af de forpligtelser, farmand ikke kan deltage i.

 

Royal stamgæst

Måtte støtte sig til stokken under Pave-besøget i august

 

Kong Juan Carlos har tidligere i år været på operationsbordet, hvor han fik indsat en protese i det højre knæ. Siden operationen den 3. juni har hans majestæt været nødt til at gå med ortopædisk støvle og bruge en stok eller krykke for at holde balancen. Men de to hjælpemidler har ikke forhindret, at kongen har kompenseret med det venstre ben, og det giver nu voldsomme smerter. Læs mere her

 

Den pinefulde gang kom tydeligst frem under Pavens besøg i Madrid. Kongen måtte bide tænderne sammen , men han bevarede alligevel smilet selv om det tydeligvis gjorde pokkers ondt at gå side om side med den katolske kirkes overhoved.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.