Kongens søster risikerer fængsel
Skrevet af , ons, 25/06/2014 - 11:15
Kendte & kongelige
Selvom man er kongelig og ens mand har penge til at smøre dommeren, slipper man ikke. Dommer har netop besluttet, at Prinsesse Cristina skal fo...
Selvom man er kongelig og ens mand har penge til at smøre dommeren, slipper man ikke. Dommer har netop besluttet, at Prinsesse Cristina skal for domstol i en sag om omfattende skattesvindel.
Efter fire års efterforskning har en dommer i Palma de Mallorca her til morgen besluttet, at opretholde anklagerne mod Kong Felipes søster. Dermed risikerer hun op til 11 års fængsel.
Dommer José Castro har dermed slået fast, at Infanta Cristina var klar over, medvirkede til og deltog i skattesvig.
Det betyder, at den detroniserede prinsesse skal for en dommer i forbindelse med anklagerne mod hende og hendes mand, Iñaki Urdangarin, om skattesvig og bedrageri med offentlige midler.
Det er uvist, hvorvidt Cristina vil appellere afgørelsen. Sidst, hun blev indkaldt som vidne, valgte hun tage tyren ved hornene og mødte op i retten for at besvare spørgsmål i forbindelse med anklagerne mod hendes mand.
Spillede central rolle
Castro finder det bevist, at kongens søster har spillet en rolle i sagen, der ”var nødvendig for den skatteunddragelse, der blev begået af hendes mand”.
Urdangarin menes at have snydt skattevæsnet for 337.138 euro i årene 2007 og 2008 ved hvidvaskning af penge gennem det fiktive selskab, Aizoon, som var ejet af parret i fællesskab.
Aizoon blev ifølge anklageren udelukkende brugt som som et skalkeskjul for hvidvaskning af og underslæb med offentlige midler.
Fiksede villa for offentlige midler
Pengene stammede fra indtægter og sponsorater til non-profit-fonden Nóos Instuttet, der stod for promovering af sportslige aktiviteter i Nordøstspanien. Urdangarin var en overgang bestyrelsesformand, og hans hustru var bestyrelsesmedlem.
Indtægterne til Nóos blev omdirigeret til Aizoon, og blev herefter primært brugt til ombygning af parrets luksusvilla i Barcelona.
Og sagen bliver endnu mere Hollywood-film-agtig. Avisen El Mundo hævder nemlig, at Urdangarin nylig forsøgte at smøre dommeren for at lade Helena slippe. Han tilbød at betale 337.000 euro tilbage i skat til en domstolskonto for at mindske anklagerne mod hans hustru. Det forslag blev afvist.
Den 48-årige Infanta Cristina risikerer op til seks års fængsel for hvidvaskning af penge og yderligere fem for skattesvig, skriver de spanske avis 20Minutos.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.