Kriminaliteten eksploderer
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 21/09/2012 - 11:09
Krimi og katastrofe
Røverier, prostitution og svindel. Málaga har den tvivlsomme ære af at være den provins i Spanien, hvor kriminaliteten er steget næstmest -...
Røverier, prostitution og svindel. Málaga har den tvivlsomme ære af at være den provins i Spanien, hvor kriminaliteten er steget næstmest - kun overgået af Balearerne. Og især udlændinge er udsat.
Antallet af anmeldelser er i perioden fra 2010 til 2011 vokset fra 219.461 til 269.885; en stigning på 23 procent, mens den på Balearerne er eksploderet med 30,53 procent.
Går efter udlændinge
Men det er ikke nogen tilfældighed, at kriminaliteten stiger mest i turistområderne, mener eksperterne. I en ny opgørelse fra myndighederne fremgår det, at der er mest kriminalitet i områder med mange udlændinge og indvandrere.
”Tilstedeværelsen af et stort antal udenlandske statsborgere, som i nogle tilfælde overstiger lokalbefolkningen, opførelse af isolerede beboelsesområder og muligheden for at tjene hurtige penge ved ejendomsspekulation, er nogle af de årsager, som ligger til grund for stigningen i kriminaliteten i de områder”, fremgår det af rapporten og videre:
”Málaga er et ideelt sted for tilflugt af personer med tilknytning til kriminel aktivitet”.
Alt godt fra "gaveboden"
En gennemgang af rapporten viser, at der især er tale om stigende økonomisk kriminalitet, røverier og indbrud hos virksomheder og i private hjem, men også narkotikahandel, prostitution, svindel og korruption har i de seneste år været stigende.
Det er en kendt sag at Costa del Sol fungerer som et helt centralt bindeled mellem Spanien og Europa for den internationale hash-handel.
Selv om der er sket voldsomme stigninger i Málaga og Balearerne, ligger Madrid og Barcelona dog stadig i toppen, når det gælder antal anmeldelser af kriminalitet.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.