Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kriminaliteten falder i Andalusien

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 23/05/2013 - 10:00

Krimi og katastrofe Samfund og Politik


Det er blevet mere trygt i Sydspanien, hvis man skal tro på de officielle statistikker. Flere former for kriminalitet er på vej ned.

Det er blevet mere trygt i Sydspanien, hvis man skal tro på de officielle statistikker. Flere former for kriminalitet er på vej ned.

 

De forskellige provinser i Andalusien har oplevet fald i kriminaliteten i forhold til samme periode sidste år. Både af den bløde og den hårde slags. Samtidig kan hele regionen prale med et fald på 5,2 procent, hvilket er et dobbelt så stort fald som på landsplan.

 

Kriminaliteten stiger ofte i de tider, hvor økonomien har det hårdt. Derfor er faldet noget bemærkelsesværdigt.

 

Cadiz og Málaga som gode eksempler
Cadiz Provinsen, som er den store vinder, har oplevet et fald i småkriminalitet på 8,3 procent. Málaga har oplevet fald på 7,5 procent, og klarer sig dermed også bedre end både Andalusien og Spanien som helhed.


Mordraten også på vej ned
I den værste ende af den kriminelle skala går udviklingen heldigvis også den rigtige vej. Således blev der begået 106 mord på landsplan i løbet af en afgrænset perioden på tre måneder sidste år. I år var tallet faldet til 78.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.