Krisen gør os asociale
Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 12/07/2013 - 10:00
Samfund og Politik
Der er ikke meget hold i myten om, at i krisen står vi sammen. Over 60 procent af den spanske befolkning mener, at den asociale og ulovlige adf...
Der er ikke meget hold i myten om, at i krisen står vi sammen. Over 60 procent af den spanske befolkning mener, at den asociale og ulovlige adfærd er steget i de seneste fem år, hvilket falder sammen med starten af den økonomiske krise.
Borgerne snyder hvor det er muligt for at ”score lidt ekstra”, kriminaliteten er stigende, mange benytter sig af sort arbejde og undlader at oplyse deres indtægter til skattemyndighederne, de prøver at slippe for moms og andre afgifter og forsøger at omgå loven om afgifter til social sikring af medarbejdere. Det viser en ny rapport fra Center for Sociologisk Research (CIS).
Snyder og stjæler
Instituttet har stillet en lang række spørgsmål til befolkningen om, hvordan de oplever den nuværende krise, og hvordan de takler de økonomiske problemer, der følger i kølvandet på stagnation og arbejdsløshed. Og konklusionerne er ikke opmuntrende læsning.
Ud over en asocial adfærd og økonomisk bedrageri reagerer borgerne også ved at køre for stærkt i trafikken, smadrer møbler og andre i genstande og benytte sig af fysisk vold i ren raseri og afmagt.
69 procent siger, at de har grebet til ødelæggelse og hærværk, 67 procent siger, at de drikker for meget, og hele 47 procent indrømmer, at de på et tidspunkt har forsøgt at putte noget ekstra i indkøbskurven – uden at betale.
Også noget positivt
Men der er også borgere, der griber til sociale foranstaltninger som at hjælpe de kriseramte, give tøj til genbrug samt bidrage med donationer og mad.
Langt de fleste er tilfredse med deres liv og værdsætter deres familie, gode venner, sundhed og bolig.
35,7 mener, at mindst én eller to mennesker i deres nærmeste bekendtskabskreds vil låne dem penge, hvis de fik brug for det. 29,3 procent mener, at de har tre eller fire personer, der står parat til at hjælpe, hvis de skulle blive syge.
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.