Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kryds grænsen uden ventetid

Skrevet af , man, 19/05/2014 - 09:21

Fly & trafik


Hører du til de mange, der valfarter frem og tilbage over grænsen mellem Spanien og Gibraltar, er der godt nyt. Ny overgang med ekstra køreba...

Hører du til de mange, der valfarter frem og tilbage over grænsen mellem Spanien og Gibraltar, er der godt nyt. Ny overgang med ekstra kørebaner skal fjerne problemet med trafikpropper ved den travle grænse.

 

De spanske myndigheder siger, at man nu er klar til at gøre en indsats for at forbedre trafikafviklingen. Det skal blandt andet ske ved at udvide antallet af kørebaner over grænsen til seks baner fra Spanien til Gibraltar og fire baner den modsatte vej.

 

Klager over trafikken

Ordningen, der anslås at koste fem millioner euro, vil blive gennemført over otte faser, og skal være afsluttet ved udgangen af året.

 

Planerne om at forbedre grænsetrafikken kommer efter et udspil fra en gruppe højtstående politikere fra EU-Parlamentet, der sidste år besøgte grænseovergangen og blev mødt af en syndflod af klager fra rejsende fra Gibraltar og spaniere, der arbejder på klippenhalvøen.

 

Der kom yderligere pres på Spaniens regering efter oprettelsen af en komite kaldet ”La Mesa de Gibraltar” der krævede en løsning på problemet. Komitéen er dannet af alle politiske partier i La Linea med undtagelse af PP - samt lokale borger- og fagforeninger.

 

Ifølge planen skal alle de nuværende bygninger ved grænseovergangen rages ned til fordel for nye, som skal opføres efter inspiration fra grænsen mellem Spanien og Andorra.

 

Det har været helt centralt at sikre, at trafikken på begge sider af grænsen glider gnidningsløst, skriver The Local.

 

Der skal opsættes en scanner til at undersøge køretøjer, en udvidet parkering for beslaglagte biler og motorcykler samt forbedrede forhold for fodgængere.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.