Kugleskør og vildt genial

I det seneste lange stykke tid har vi hørt meget om Catalonien og Barcelona, men det har handlet om uro, politiske agendaer, uafhængighedsdrømme og ballade.

Diskussionen er vigtig og naturligvis stadig højaktuel med regionsvalget i december, men på en måde synes vi, at vi trænger til at huske på noget af alt det, vi elsker ved regionen og dens hovedstad.

For det en helt uforglemmelig feriedestination, og det skyldes særligt én person.

Han blev født i 1852, og med sin helt unikke stilart satte den spanske arkitekt Antoni Gaudí for bestandigt sit personlige mærke på Barcelona.

Gaudí døde i 1926 og ligger begravet i hjertet af Barcelona

Antoni Gaudí var ekstremt forud for sin tid. Han fik i dén grad præget Barcelona med sin fantasi, inden han mistede livet i en trafikulykke i 1926. Han blev stedt til hvile i en krypt under hans karrieres mesterværk; La Sagrada Familia.

På det tidspunkt havde han allerede knoklet på projektet i 15 år. Kirken har nu været undervejs i langt over 100 år, og den forventes først at stå helt færdig i 2026. Læs mere om det her og se en video af, hvordan det kommer til at se ud.

Men hvordan endte det med, at denne ene konstruktion har været med til at karakterisere den moderne, spanske arkitektur?

Hvordan kan det være, at Gaudís arkitektur vækker så enorm en interesse næsten et århundrede efter hans død?

Og hvorfor er denne kirke, der ligger midt i en summende og moderne storby, stadig så fængslende?

Verdensarv med vilde former

Den kendte forfatter George Orwell mente dog ikke, at 'Den hellige familie' var specielt fængslende.

Han syntes faktisk, at det var en af de mest rædselsfulde bygninger i verden, men det spanske folk og alverdens turister har altid omfavnet strukturen med de vilde former og ret modernistiske undertoner.

Forfatter og journalist George Orwell (1903 – 1950) var ikke imponeret

På trods af at bygningen ikke engang er i nærheden af at være færdig, og at adskillige andre moderne arkitekter har haft fingrene i projektet, er Gaudís La Sagrada Familia udnævnt til officiel verdensarv af UNESCO, og millioner af turister flokkes hvert år til stedet for at se kirken.

La Sagrada Familia stikker ganske højt op i vejret. Ligesom mange andre kirker er der direkte referencer til den gejstlige tradition med de lodrette højder i udformningen af selve den store kirkebygning.

Tårnene strækker sig mod himlen og er ubetinget hovedpersonerne i Gaudís bombastiske forestilling. Tre af dem repræsenterer Jesus Kristus, Maria og Josef. Selve Jesus-tårnet skal knejse mere end 500 meter op i luften. Dermed bliver det den højeste kirke i verden.

Af de 18 tårne, Gaudí planlagde for La Sagrada Familia er de otte færdigbyggede.

Den Hellige Familie stikker godt op i vejret

Arbejdet på La Sagrada Familia gik i stå under den spanske borgerkrig.

Mange af Spaniens kirker blev ødelagt i løbet af borgerkrigen, herunder modeller, plantegninger og design til La Sagrada Familia. Men heldigvis fik kirken lov til at stå.

I dag bliver Gaudís berømte kirke finansieret via offentlige donationer.

Det er en bygningstype, som stammer fra det klassiske Rom og Grækenland, og som i sin oprindelige form bestod af et hovedrum, midterskibet og sideskibe på langsiderne.

Typen blev efterhånden udviklet til den romanske basilikakirke, der blev krydret med tværskibe, hvælvinger og tårne.

Hvis vi skulle snuppe et par hjemlige eksempler er domkirkerne i Ribe og Viborg eksempler på de romerske basilikakirker.

Tvangs-socialisering i Casa Mila

Men når vi snakker Gaudí og Barcelona, er det jo meget mere end en hellig familie. Der er flere kendte steder, som virkelig viser kunstnerens forkærlighed for de mere runde og naturlige former.

I Casa Mila – også kaldet La Pedrera - skulle folk tvinges til at møde hinanden

Vi kommer ikke uden om den berømte bygning Casa Mila, som er beliggende i hjertet af Barcelona på den fashionable avenue Passeig de Gracia.

En meget velhavende og flamboyant bygningkonstruktør hyrede Gaudí til at bygge lejlighedskomplekset med de organiske former og åndelige elementer.

Smedejern formet som tang og beton som dyrehud er helt typisk for Gaudís design

Den berømte tagterrasse

I Casa Mila – også kaldet La Pedrera - var det Gaudís ambition, at beboerne skulle socialisere sig med hinanden, og derfor blev der kun installeret elevatorer på hver anden etage.

På den måde kunne man tvinge beboerne til at tage trappen og tilfældigt møde hinanden.

Casa Milas lobby er dekoreret med blomstermotiver, og den berømte tagterrasse er en af de bedste af sin slags i moderne, europæisk arkitektur. Projektet stod færdigt i 1912.

Måtte rive noget ned igen

Der er nærmest ikke én lige linje på Milas hus

Bygningen blev egentlig lavet til ægteparret Rosario Segimon og Pere Milà.

Ikke hele Gaudís design, der blev dog godkendt af lokalstyret, men det blæste man på, så ejerne fik bøder og påbud om at rive noget ned igen.

Eksempelvis var højden overskredet i forhold til lokalplanen. Der blev heller ikke givet tilladelse til en stor skulptur, der skulle have rejst sig på toppen af bygningen.

Himlen set fra den centrale atrium-gård

I dag er det banken Caixa Catalunya, der ejer Milas hus.

Alle rum får naturligt ovenlys ligesom er tilfældet med den følgende bygning...

Med dragen på toppen af Casa Batlló

Batlló med den bølgende tagryg

En anden af Gaudís verdenskendte kreationer er Casa Batlló, der blev færdiggjort i 1877 og restaureret i årene 1904 til 1909.

Bygningen er inspireret af legenden om Sankt Jorge og Dragen, og den er da også bedst kendt for sin meget genkendelige taglinje, der minder umiskendeligt om ryggen af en drage.

Historien lyder, at de afrundede former til venstre for midten, der fortsætter op til toppen af et tårn og tværs over, repræsenterer Skt. Jorges sværd, der er Cataloniens skytshelgen. 

Casa Batlló går også under navnet Casa dels ossos – Knoglehuset – og det har da også et skelet-agtigt udtryk over sig.

Oprindeligt blev det bygget til familier i middelklassen og er placeret i et af de mere velhavende kvarterer i Barcelona. Ligesom med Gaudís andre kreationer ser huset meget specielt ud.

Knoglehuset med de vilde farver

Det virker som om at arkitektens primære mål var fuldstændigt at undgå lige linjer.

Gaudí var meget inspireret af havet, hvilket specielt skinner igennem i farverne. Det meste af facaden er dekoreret med knuste keramik-klinker 'trencadís', der starter i en gylden-orange nuance og så chancerer over i grønblå.

Hele det indre er præget af en patio, der pløjer sig ned gennem hele huset. På den måde er der naturligt lys i hele huset, og vinduerne, der bliver mindre, jo højere op man kommer, sikrer, at der kommer lige meget naturligt lys ind i alle værelserne – uanset hvor højt oppe man befinder sig.

Knoglehusets imponerende facade

Fred, ro og vilde farver i Park Güell

Park Güell er et stort parkanlæg med en masse forskellige arkitektoniske perler, placeret på toppen af el Carmel i Gràcia distriktet i Barcelona.

Det hele er designet og udformet med det formål at give gæsten en følelse af fred og ro. Bygningerne, der flankerer indgangen, er meget originale og bemærkelsesværdige med helt fantastisk udformede tage og tårne.

Det centrale hus 'Mind House' har tre etager og ligner noget fra et eventyr, men fungerer i dag som et galleri

Park Güell skulle oprindeligt skulle have indeholdt flere palæer og herregårde, men det hele endte i økonomisk katastrofe for landejer Euzebi Güell.

Han endte med at sælge parken til myndighederne, som efterfølgende åbnede parken for offentligheden. Noget, der siden har skæppet godt i kommunekassen.

Selvom man kan sige, at der ”foregår rigtig meget” i parken, hersker der alligevel en vis ro over stedet, og man kan ikke andet end blive betaget.

Og man kan sige - i stærk modsætning til, hvad Gaudí ellers kreerede af højtråbende projekter - er Park Güell nærmest definitionen på netop fred og ro.

Et eventyr af detaljer, man kan gå på opdagelse i

Gaudis mesterværker vil for altid have en helt særlig plads i verdenshistoriens arkitektoniske perler, og hvis du befinder dig i Barcelona, skal du unde dig selv et sjældent kig ind i Gaudís fabelagtige verden.

Tilgængelig for alle