Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kysten rystet af jordskælv

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 28/11/2013 - 12:48

Vejr og natur


Indbyggerne på den vestlige del af Costa del Sol blev sent i aftes rystet af et jordskælv i Manilva. Rystelserne startede klokken 22:51, og de...

Indbyggerne på den vestlige del af Costa del Sol blev sent i aftes rystet af et jordskælv i Manilva. Rystelserne startede klokken 22:51, og de var så kraftige, at de kunne mærkes helt i nabokommunerne Estepona og Casares.

 

Jordskælvets epicenter lå bare to kilometer under Manilva, og det blev målt til tre på Richterskalaen, skriver el Sur.

 

Der kom adskillige opkald til 112 fra bekymrede borgere, der havde mærket rystelserne. Mindst 38 personer rapporterer, at de kunne mærke rystelserne, som bredte sig helt til La Línea de la Concepción, San Roque, Jimena og Castellar.

 

Der er ikke sket alvorlige skader, men der opstod en sprække i en bygning i Guadaro. Sprækken er blevet undersøgt, og ifølge teknikere er der ikke sket skader på nogen af bygningens bærende elementer.

 

112 maner til besindighed og siger, at der ikke er nogen grund til panik.

 

Læs mere om selve skælvet her

 

Gode råd

Hvis du mærker et jordskælv, skal du ikke forsøge at flygte hverken ud af eller ind i en bygning. Hovedparten af ødelæggelserne stammer nemlig fra skader på facader og ved indgangspartier, mens der normalt ikke sker alvorlige ødelæggelser inde i bygningerne.

 

Stil dig ved en bærende pille, i et hjørne eller søg tilflugt under et bord.

 

Hvis du opholder dig udenfor, så gælder det om at fjerne dig fra bygninger, mure og facader på grund af fare for sammenstyrtninger og løse tagsten.

 

Lad være med at løbe mod udgangen eller bruge elevator.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.